Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
»Det var godt, vi traf Dem!«
bemærkede Erik. »Steinbach vil gjærne hjem
nu. Vil De være saa god at gjøre ham
Følgeskab . . .«
Hansen lagde Mærke til, at der var
noget paa Færde. Uden at sige et Ord tog
han Kammerjunkeren under Armen, og han
slåp ham ikke, før han laa i sin Seng
hjemme paa Havreholm, hvor han hurtig
faldt i Søvn, tung af Rusen og med Hovedet
værkende, som om de ståk ham med en
Syl bag i Nakken.
Erik vendte tilbage til Lissy. Hun stod
endnu paa det samme Sted. Men da hun
saa ham, kastede hun sig ind til ham og
brast i en heftig, krampagtig Graad.
Han strøg hen over hendes Haar,
kyssede hendes Øjne og Pande, tyssede paa
hende, som man tysser paa et grædende
Barn.
Udenfor begyndte det at blive lys Dag.
Det kvidrede og sang rundt om fra Havens
Buskadser og mellem Slyngplanterne
omkring Verandaen. Som af en gyldenrød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
