Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
paa Skovbunden, hvor kun faa grønne Straa
og enkelte Smaablomster kiggede frem, og
de smaa Hobe blev større og større, indtil
de tilsidst dækkede hele Skovbunden med
et gulbrunt Tæppe.
Lissy gik i sine egne Tanker, triste,
sørgmodige Tanker. Saa hørte hun pludselig
en Lyd — et Raab, som kastedes tilbage af
Ekkoet og rullede frem mellem Skovene.
Et stærkt, klangfuldt Raab, der lød som en
Udfordring til Kamp. Derpaa fulgte endnu
et, ligesom nærmere, stærkt og tydeligt —
Kronhjortens Kampraab.
Naar Efteraaret kommer, er Hjortens
Gevir fejet og stærkt, og Dyret selv
kampivrigt og modigt. Saa er det en farlig Sag
at møde den alene i Skoven ved Aftentid,
og selv Skytten holder ikke af at færdes
ubevæbnet paa de Steder, hvor Hjorten gaar
i Brunsttiden. Der fortælles om Folk, der
sent paa Dagen er blevne overfaldne og ilde
tilredte, ja endogsaa dræbte af den vilde
Kronhjort, hvis Vej de har krydset.
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
