Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
er det det samme Krav, der stilles: det sikre
Øje og den rolige Haand; men fremfor alt
Kjendskab til Vildtet og dets Vaner og til
Egnen og Stedet, hvor der jages . . .«
»Har De jaget Tigere?« spurgte Lissy.
»Ja, en eneste Gang,« svarede
Winter-feldt. »Det var ganske interessant, men
Apparatet svarede ikke til den Fare, som var
forbunden med Jagten. Tre hundrede Mand
om en eneste Tiger, der var cerneret i et
Sivkrat og joges ud med Brande. Det var
værst for Klapperne. Der gik to af dem i
Løbet den Dag, fordi de troede, at Tigeren
havde faaet nok, og nærmede sig for rask.
Et Slag af dens Pote, og de to Mænd var
som revne op af en Granat. Det saå stygt
ud. Men vi andre sad ligesaa lunt oppe
paa vore Elefanter som i Bedstemoders
Kakkelovnskrog . . . Nej, det er ikke Faren,
der giver Jagten sin Tillokkelse . . .«
De havde naaet Vognen. Ved
Havreholm bad Lissy Winterfeldt gaa ind med og
blive til Middag. Hun undskyldte paa
Forhaand Serveringen; hun var ene hjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
