Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Hun følte det som et Stik i Hjærtet:
det var Deltagelse, hun indgød. Den Gang,
Erik var kommen hende til Hjælp, var det
ogsaa Deltagelse eller Medlidenhed, der fra
først af havde kaldt hans Kjærlighed til
Live. Og nu — hun læste tydelig Deltagelse
i hans Blik.
Hun rev sin Haand løs og rejste sig op
i sin fulde Højde. Skjøn var hun, som hun
stod der i sin tarvelige Hjemmedragt, med
det gyldenbrune Haar slynget som en Krone
om Hovedet. Hvert af hendes Træk var
præget af dyb Bevægelse, og de
vidunderlige Øjne med deres skiftende Udtryk lynede
som i heftig Vrede. Hun raabte Ordene ud,
helt ude af Stand til at beherske sig.
»Medlidenhed og Deltagelse! Som om
jeg trængte dertil! Venner — gode, kjærlige
Venner, der vil gjøre for mig alt, hvad der
staar i deres Magt — ja, alt hvad et
Menneske kan gjøre — alt, uden det eneste,
som jeg tragter efter og begjærer! Blive
elsket med den store, rige, salige Kjærlighed,
som er Livets eneste Lykke, den, jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
