Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
om intet, om intet andet end den Tanke:
Nu kommer han. Nu, om lidt!
Saa løb hun ud og saa lien ad Vejen,
ad hvilken lian skulde komme, og undrede
sig over, at han ikke allerede var kommen.
Skændte paa ham, fordi han tøvede; han
maatte jo vide, livor inderligt, hvor
længselsfuldt hun ventede ham.
Hun gik ind igjen og syslede med lidt
af alt — uroligt og nervøst, for atter at se
ud og spejde igjen, om han kom. Saadan
gik Timerne, og han kom ikke.
Mørket faldt paa, og hun sendte alle
bort. Maaske han havde villet vente, til det
blev Aften, og alt var stille, saa at de kunde
sidde alene og nyde deres Lykke.
Hun sad og ventede, lukkede sine Øjne
og smilede ved at tænke paa den Fryd, der
vilde komme. Hun lyttede igjen og sprang
op og troede, det var hans Vogn, der rullede
hen over Gaardens Stenbro.
Men det var Stormens Susen i Træerne.
«
Der var intet at se, intet at høre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
