Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
stille hver Aften: »Hvor mange Snepper er
der falden, lille Sørensen?«
Det var saamænd hans allersidste
Spørgsmaal til den unge Greve, lige kort før han
døde, og jeg tror ikke, han kunde have
sovet rolig hen, hvis han ikke havde faaet
det at vide . . . Den Dag skød de halvtreds,
men der havde ogsaa været en fæl
Snetykning og et fælt Slud om Natten. Ja, han
var en herlig Mand, var han. Aa ja, aa ja!«
stønnede Hansen. »Man bliver gammel og
skal vel snart til det. Jeg for min Part
takker Vorherre for den Tid, jeg har levet,
og godt har jeg havt det!«
Jørgen gik ofte op til gamle Hansen og
sad hos ham. Saa gik Tiden saa rart for
dem begge to. De snakkede sammen om
Jagten og om Historier fra gamle Dage.
Hansen var rørt over, at Hofjægermesteren
kom saa tidt og holdt ham med Selskab.
Jørgen gjorde det mest, fordi han selv
kjedede sig, men efterhaanden blev det ham
en Vane at se hen til Skovrideren paa Baa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
