Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
»Det gaar underligt til i Verden! Hvem
skulde nu have tænkt den Gang, at han
vikle gaa saaledes og sørge over hende!«
— Paa Baastrup var der en lille Middag.
Kun de nærmeste Naboer. Winterfeldt og
Parsbergs. Lissy og Jørgen havde sendt
Afbud.
Der var en hyggelig og fortrolig
Stemning. Jomfru Mortensen havde strax
forstaaet at sætte sig i Respekt hos den unge
Frue, og hendes Aand hvilede over Køkkenet
og Bordet, og det var en god Aand.
Efter Middagen sad man og snakkede
om nyt og gammelt. Sophie fortalte
henrykt om Rejsen, om Neapel og Venedig,
Schweiz og Paris og alle de obligate Steder,
hvis Herligheder er slaaede fast og ofte
knytte sig sammen med Erindringer fra en
Tid, hvor det ydre Sceneri er det mindst
vigtige, og hvor selve Smørumnedre vilde
være et Paradis.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
