Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
anden og handle efter samme ubrydelige
Lov, der siger dem, hvad der er ret og
rigtigt i det givne Tilfælde, saa kan der komme
Sorg og Død, men ingen Skam og ingen
Bebrejdelser . . .«
»De har maaske Ret . . .«
Jørgen afbrød dem:
»Nej, men alligevel, Alfred; man kan
saagu’ komme til at slaa for haardt,
saadan rent af Vanvare. Jeg husker, at jeg
en Gang har slaaet en Karl, saa . . .
Naa, for Resten . . .« afbrød han sig selv,
»det er ikke nogen videre interessant
Historie . . .« Han kom i Tanker om, at det
var en af de gamle Skader, som det var
bedst at tie med.
Samtalen varede endnu en Stund, men
drejede sig atter om ligegyldige Ting, indtil
Winterfeldt rejste sig for at gaa. De bad
ham blive, men han undskyldte sig.
Saa tog han Lissys Haand, som han
kyssede, og sagde i en dæmpet Tone:
»Saaledes maatte det være, Lissy! Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
