Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
ædel og^uskyldig! saml ikke Sorg ^dit Hjerte sra eu Tid,
der er ^forbigangen, glemt, som ^den skal være det sor
Dig!"
„Men Heinrich lever endnu!" sagde Otto, „jeg
har mødt ham, talt med ham; det var, søm øm al
Be-siudighed forlod mig."
„Hvor og naar^" spurgte Rosalie.
Da sortalte Otto om siu Vaudriug med Vilhekm
i Dyrehaven, om Taskenspilleren der, i hvem han
gjen-kjendte Heinrich. „Jeg løsrev mig fra mine Venner,
vandrede alene øm i Skoven den hele Nat. O, Rosalie,
jeg tænkte paa Døden, paa Døden saaledes, søm en
Chri-sten ikke bør det. En smuk Mørgeu snlgte paa, jeg gik
ved Søen, som jeg elsker, som jeg her saa ofte boltrede
mig i. — Siden hiin Forklaring var lagt i Navnetrækket
paa min Skulder, der miudede mig om min ulykkelige
Fødsel, havde jeg aldrig blottet^ deu sor Nogen. O, jeg
har skuret deu til Blods med eu Muurfteen! Bogstaverne
ere borte, og dog synes jeg at see dem i det dybe Ar.
Et Kainsmærke staaer der endnu. Hiin Morgen sik jeg
Lyst til at gaae i Vandet. De friske Strømme gjød Liv
igjen i min Sjæl. Da kom Vilhelm og flere Bekjendte
just til, de kaldte paa mig, de toge miue Klæder; mit
Blod kom i Bevægelse; hele min Ulykke, der denne Nat
havde rørt sig i min Sjæl, opfyldte ulig igjen, det var,
som om de to udslettede Bogstaver vilde glide frem i
Mærket paa min Skulder og udtale min Smertes
Hem-melighed! Livslede opsyldte mig. Jeg veed ikke, hvad
jeg tilraabte dent, men det var mig, som maatte jeg
svømme ud i Strømmen og aldrig vende tilbage. Jeg
svømmede, til det blev Nat sor mine Oine. Jeg sank,
Vilhelm reddede mig! aldrig siden have vi talt om
denne Time. O, Rosalie! jeg har i mange Tider ikke
kunnet udtale miu Sjæl, som for Dig i dette Øieblik!
det er ei at l^ave eu Ven, naar man ei kan sige ham sin
bele Tanke. Jngen har jeg kunnet sige den, nden Dig^
som alt veed den. Jeg lider som en Forbryder, og er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
