Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ar tst^ st^ott tm sremde^t ^attde^
Dotb ^ttr ^eimatb ^trd e^ ttie^ —
^o^ die Berge t^iedersebett^
uttd die tatuertt ^tats^er d^ratt ^
^^ die ^totkett nieder borett,
^etttt der ^irt ^tt Berge treibt.
^^tvei^er^ ^eittt^e^.
Førft ester Frokosten gik Præsten over til Ottos
Anliggender. Bedstefaderens Testament indsatte Otto til
eneste Arving af den betydelige Fortune; en Mand i
Kjøbenhavn, Cøntoirchef Berger, fkulde, da Præften
havde uudslaaet sig derfor, være Curator. Ro f a lie var
ikke glemt; hendes Hengivenhed og Troskab havde hævet
leende til en Beslægtet; hendes sidste Dage skulde ikke
kjende Sorger, dem huu havde sogt at fjerne fra den
Afdøde, medeus hau levede. Eu førgfri Alder veutede
heude, men Otto ønskede hende ogsaa en lykkelig. Sin
Plan meddeelte han Præsten; denne rystede med Hovedet,
meente, at den ikke lod sig bringe istand, betragtede den
som et Jndsald, en Grille. Det var den ikke!
Nogle Dage gik. Det var ud paa Eftermiddageu,
Rofalie fad paa deu lille Træbænk uuder
Kirsebær-træerne og syede Sørgetøi, huu skulde bære øm Viutereu.
„Det ^r sidste Sommer, vi sidde her!" sagde hnn,
„sidste Sommer, at vort Hjem er her! Nn var jeg, som
voxet fast til denne Plet. Det gjør mig ondt at forlade
den!"
„Du har maattet forlade dit kjære Schweits!" fagde
Otto; „det var dog tungere!"
„Da var jeg ung!" fvarede huu. „Det unge Træ
lader fig nok omplante, men det gamle l^ar fæstet
Rød-dertte dybere. Danmark er et gødt Land!" et smukt
Laud!"
„Men ikke Jyllands Vestkyst!" udbrød Otto. „For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
