Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XVIII - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118^
Otto var veemødig stemt; han følte, at det vistnok
var fidfte Gang, han saae den Gamle. Ved Hjemkomsten
fandt han Røfalie ifærd med Jndpakningen. Næste
Mørgen tidlig vilde de følges ad til Lemvig; der
havde Ottø ikke været i de tø sidste Aar; Reisen derhen
havde i gamle Dage staaet sør ham søm en Fest, nu var
den ham næsten betydningsløs.
Han gik op paa sit lille Kummer, det var sidste
Gang i hans Liv, han skulde sove her. Fra imorgen
begyndte, syntes ham, et nyt Afsnit af hans Liv. Det
byronske Farvel klang som gamle Melodier for Oret:
^ Farvel! er det for evigt!
Ru, for evigt da Farvel^!
Ved Daggry kjørte Vognen med ham og Rosalie
nd af Gaarden. De vare Begge tause ; det gik kun lang^
sømt frem i de dybe Hjnlfpør. Ottø saae endnn engang
tilbage. En Hedelærke fløi gviddrende øver hans Høøed.
„Det bliver en smuk Dag !" sagde Karlem der kjørte
før dem; hans Ord øg Lærkens Sang udlagde Rosalie
som et godt Varsel for Ottos hele Reife.
^este. ^ar Dtt kommet ^irtt^ t ^as^eett^
^ettrit^. ^o ^eg t^ar.
^este. Bter saa god, ^ gode madammer, at tage tit battet
^otberg^ votitiste ^attdest^ber.
Lemvig ligger, som bekjendt, ved en Arm af
Liim-fjorden. Sagnet førtæller, at i den svenske Krig tvang
l^er en Trøp sjendtlige Ryttere en Bøttde til at tage sin
tt^o ^ll, lt tor ^^r,
^tilt tot^ e^r t^o tl^o ^oll!^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
