Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12^
meente man, Otto skulde tage med, eftersom det tras
sig saa ^heldigt.
„Men hvor kan Mo^er troe, at det vil more Hr.
T^ostrup^" sagde Maren. „Det er jo ikke Noget
at see!"
„Det l^ar sør moret ham !" svarede Fruen. „Det
er ogsaa til at lee af, naar Drengene løbe nnder
Sprøite- Regnen og faae Straalen lige i Nakken."
Hun talte om Otto før og nu; han var bleven
faa kjøbenhavnsk, ja saa fiin og net, baade i Snittet
paa Klæderne og i Manererne; dog fandt huu Leilighed
til at give ham euduu et lil^le Vink til det Finere;
tænk dog! han tog med Fingrene det hmde Sukker til
fin Cafse.
„Men ^hvor er Sølvtangen ^ den massive
Sølv-tang^" sagde hnn. „Maren, lader Dn ^ham tage med
Fingrene^"
„Det er begvemmere!" svarede Otto. „Det gjør
jeg altid."
„Ja, men havde ^her været Fremmede," sagde
Fruen i en venlig belæreude Tone, „saa havde vi,
ligesom De veed Madammen gjorde, maattet kaste Sukkeret
ud af Vinduet!"
„J de høiere Selskaber, hvor man har rene Fingre,
bruger man disse!" sagde Otto. „Det fik aldrig Ende
at tage med Tangen!"
„Den er af masfivt Sølv!" fagde Frnen øg veiede
den i Haanden.
Mod Aften gik Rofalie i Haven nnder
Blomme-træerne. „Disse minde mig ogsaa out mine Bjerge.
Denne Frugt er deu eneste , som der ret vil trives.
Lemvig ligger, som Le Locle, i en Dal!" hun pegede
smilende paa Bakkerne rundt om. „Hvor det ellers er
en stor Forandring at være her, imod hjemme paa din
Bedstesaders Gaard. Der er jeg bleven saa vant til
Ensomhed, at l^er næsten er mig alt for levende. Deu
eue Adspredelse følger jo oveupaa den anden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
