Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
neppe ett halv Miil fra Land. Seilene hang slappe,
ikke ett Luftning rørte fig.
Dampskibet gled tæt sørbi; Børtpassagererne, meest
Kudske, Haaudværk^sveude og Bønder, stode ved Relingen,
nysgjerrige ester at see det ; de hilsede. En af de
Forreste støttede fig til fin Knortestok, løftede paa Hueu
øg raabte høit: „Gødmørgeu, mine høie Herskaber!"
Det var tydske Heinrich. Han vilde altsaa øgsaa til
Fyen.
Ottos Hjerte bankede stærkere , han stirrede i dett
brusende Sø, der skummede øttt Hjttlet, hvor Sølstraalerue
malede ett deilig Regnbue.
„Det er smukt!" fagde tætved een af de Fremmede.
„Meget smukt!" svarede Ottø, og uudertrykkede det
Suk, som vilde trænge sretn fra hatts Bryst.
Neppe to Timer vare til Ende, Rebene kastedes
op paa Nyborg Skibsbroe, og Skibet gjordes landfast
med Øen Fyen.
^et er saa sadt, ttaar Bettttekt^ttder
^it ks^rtig Belkomst bvde^ Dig,
^aa ks^ert. bvork^ett Dtt !^iet vettder
Beksettdte ^r^ek da vise sig.
Dtt saaer saa ^ggetigt^ saa slitte
^ttt Dig og i dti eget Br^st.
^ettriekke ^att^k.
Otto bestilte strax Vogn og indtraf saaledes til
Gaarden, omtrent ved Familiens Spisetid. J det
mellemste Gaardsrttttt holdt to Calecber og ett holsteusk
Vogn, to sretttmede Kudske ttted Tresser om Hattene
stode i en dyb Passiar, idet Otto rttllede ind af Porten.
Hans Postillon blæste i Hornet.
„Stille dog!" udbrød Otto.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
