- Project Runeberg -  O. T. /
203

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207^

Otto gik tilbage for at søge efter heude. J det
Samme kom Vilhelm.

Kammerjuukeren beklagede, at han ikke havde faaet
det Væddeløb at see; øg nn fortalte l^ h^m Historien.

,,O, kom dog! kom dog!^ horte man Otto raabe.
De sandt ham knælende i det høie Græs. Eva laae

udstrakt paa Jorden, ^ ^^ i Ansigtet, som en
Død, hendes Hoved hvilede paa Ottos Skjød.

,,Gud i Himlen!^ raabte Vilhelm og kastede sig
ned foran hende. ,,Eva, Eva! o, hnn er død! det er
din Skyld, Sophie! Dn har dræbt hende
Bebrei-dende fæstede han sit Blik paa Søsteren, hnn brast i
Graad og skjulte sit Ansigt med Hænderne.

Otto løb til Bondehuset og bragte Vaud. Peer
Krøbling selv hoppede, som en Bjergpusling, bag efter
yam, mellem de høie Nælder og store Skræpper, der af
og til sloge sammen over ham.

Kammerjuukereu tog Eva paa sine stærke Arme og
bar hende til Bondehuset, Vilhelm slap ikke hendes
Haand. De Øvrige snlgte tanse ester.

,,See at saae hende hj^!^ s^d^ Vilhelm^ ^selv
vil jeg hente Lægen og han styrtede nd as Hnset, soer

gjennem Skoven, hen til Gaarden, hvor han besalede et
Par Karle at bringe en Bæreftol til den Syge ; fik
der-paa en af de letteste Vogne sorspændt, satte sig selv i
den som Kndsk, og jog assted mod Nyborg, den
nær-meste By, der dog var næsten tre Mile borte.

Sophie var ntrøstelig. ,,Det er min Skyld sagde
hnn og græd.

Otto fandt hende fiddende ndenforHnfet ved
Hylde-bnsken. Hun knnde ikke ndholde at see Evas Bleghed.

,,De er nskyldig deri sagde Otto. ,,Tro mig,
imorgen vil Eva være snldkommen rask igjen! ,,Hnn
selv,^ tilsøiede han beroligende, ,,bar sig saa nklogt ad.
Jeg varede hende, huu skulde ikke løbe. Heudes egeu
Frygtsomhed er Skyld i Alt.^
,,Nei, nei!^ sagde Sophie, ,,min Taabelighed, min
Overgivenhed har gjort den hele Ulykke!^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free