Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209^
Sophie i Haven! „idag skjulte Vilhelm ikke sitt
Følelse!"
„Jeg srygter, De har Ret!" sagde Sophie, „hau
elsker Eva! det er dog meget ulykkeligt. Siig mig, hvad
De veed derom."
„Jeg veed saa godt som Jntet!" sagde Otto, og
sortalte om den lille Jonas, og om det første Møde.
„Ja, Alt det har han selv sagt øs! men veed De
intet Merete" Hendes Stemnte blev blød og sortrolig,
hendes Øie hvi^^ paa Ottos.
Han sagde hende den korte Samtale, han sidste
Efteraar havde med Vilhelm, hvorledes denne var
blevet vred sor hans oprigtige Advarsel, og hvorledes
de siden aldrig meer havde talt sammen om Eva. „Jeg
maa sige min Frygt til Mama !" sagde Sophie. „Næsten
glæder jeg mig nu til, at hau reiser bort herfra om to
Maaneder, skjøndt vi da ogsaa miste Dem!"
Og Ottos Hjerte bankede, hans Hjertes
Hemme-lighed laae paa Læberne, hvert Øieblik vilde han udtale
dem Meu Sophie havde altid et Spørgsmaal endnu
øm Brødereu; de vare alt ude af Haveu, alt iude i
Gaarden; Otto havde Jntet sagt.
Dersor var han saa taus, da hau og Vilhelm
seent om Astenen kom ind paa deres Værelse. Vilhelm
sagde heller ikke eet Ord, men hans Øie hvilede slere
Gange forventningsfuldt paa Otto, som ventede ham
at denne skulde bryde Taushedeu. Vilhelm gik til det
aabne Vindne, inddrak den sriske Lust, pludseligt vendte
hau sig om, slyngede sine Arme om Otto, og udbrød:
„Jeg kau ikke udhølde det! Eeu maa jeg sige det! jeg
elsker hende, vil aldrig opgive hende, om de end Alle
ere derimod ! Nu har jeg slere Maaneder stille skjult mine
Følelser, jeg kan det ikke længer, eller jeg bliver ett syge^
lig Skrantning, øg dertil er jeg ikke skabt!" —
„Huu veed det^" spurgte Otto.
„Nei, og ja! Jeg veed ikke, hvad jeg skal svare! her
hjemme har jeg aldrig talt ene med hettde. Sidste Gaug,
da ^eyse spillede paa Orgel i Roskilde, havde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
