Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8^
han snakker sør Frueu paa Gaarden, at hun lader Fuglen
flyve!"
„Men hvør kan jegt^ Hvør kan jeg^" udbrød Ottø.
„Det er dog altid hans Søster!" sagde Heinrich,
og de bleve Begge tause et Øieblik. „Saa vil jeg da
Kløkken Tolv, naar der er stille paa Gaarden, vente i
Alleen!" sagde Heinrich.
„Jeg maa!" udbrød Ottø! „jeg maa! Gud hjælpe
mig!"
„Jesu Maria hjælpe!" sagde Heinrich, øg Otto
forlod ham.
„Huu er min Søster! hun, den skrækkeligste af dem
Alle!" sukkede hau; hans Knæ vaklede, han knugede sig
øv til et Træ, hans Ansigt var søm den Dødes; kølde
Sveddraaber stød paa hans Pande. Rundtom udbredte
Skoven mørk Nat; kun til Venstre mellem Krattet skin^
nede Maanens Straaler tilbage sra Søen.
„Derud!" sukkede han. „Alt er da glemt, min
Jammer er sørbi! høad er dog min Skylde Var jeg
til, før jeg sødtes paa denne Kløde^ Skal jeg her lide
før Synder, jeg hist begik Det mørke Øie stirrede
stivt sra det blege Ansigt. Saaledes sidder den Døde
paa sin Graø, i den tause Miduat, saaledes skuer Sørm^
gjængeren paa oen levettde Verden øm sig. „Dette
Øieblik har jeg sørndsølt; dette Øieblik, søm nu er nær, ^
var Kilden, hvørfra flød Gist øver hver Ungdømsdag.
Hnn er min Søster! hun ^ Jeg Ulykkelige!" Taarer
brast nd af hans Øine; det var Krampegraad, han bul^
kede høit, det øar ham umuligt at dæmpe sin Stemme;
han sank haløt ned øed Træet øg græd, thi der var Nat
i hans Sjæl; tunge bittre Taarer strømmede, søm Blødet
strømmer, naar Hjertet gjennembores. Høo knude her
aande Trøste Der laae ingen Balsom i den klare
Søm-tnernats milde Lnftniuger, i Skøveus Duft, i den hellige,
tause Natur. Stakkels Otto!
— Græd ttm, ja g^:æd, saa saaer Dn Ro,
.hve^ Taa^e et: en Verden jo,
Ett Verdett suld as Sorg og ^st,
Der rnller fra det snevre Vrt^st.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
