Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22t
sel sad. Da vilde han, naar de Alle paa Gaarden soø,
vove, hvad der maatte voves.
Enhver krastig Sjæl faaer Mod og Rolighed, naar
den først seer Mulighed sor at udføre sit Værk. Med
paatagen Livlighed blandede Ottø sig i Samtalen, Jngen
anede, hvilken Kamp hans Sjæl havde kjæmpet.
Der blev disputeret. Vilhelm var i sit
Veltalen-heds-Lune^ Doctøren ansaae Gjengangerbrevene
før den første øg meest fuldendte Bøg i dett danske
Litte-ratur. Eeugang havde Sophie været af samme Mening,
nu soretrak huu Cooper s Romauer sor dettue og sor
alle Bøger.
„Mau glemmer saa let det Gøde sør det Nye!"
sagde Vilhelm. „Er nu det Nye uøget Overraskende,
anseer let Mængden Autor sor den største Førsatter.
Natiønen er, æsthetisk betragtet, endnu i sin
Udviklings-periøde. Enhver virkelig Dannet, der staaer mellem de
Bedste af sin Tidsalder, saaer ved at betragte sin egen
Fremskriden i Aandens Rige, Klarhed øver sin Nations
Udvikling. Den har, ligesom han, sine forskjellige
Periø-der; høs ham kan et størt Livsmøment, høs denne en
rystende Verdensbegivenhed, uudertiden bevirke et
pladse-ligt Spriug fremad. Publieum er ustadigt, idag strøer
det Palmer, imørgen raaber det: kørssæst ham! men det
betragter jeg som et Udviklingsmoment. De vil tillade,
jeg bruger et Billede for at tydeliggjøre mig.
Bøtani-keren gjeunemstreiser Mark og Skov, samler Blomster
og Plauter; hver af disse eukelt, idet hau plukker deu,
har hans hele Jnteresse, hans hele Tanke, men
Jnd-trykket as hver viger sor det næste. Først ester ett
læn-gere Tid kan han nyde hele sin Skat, ørdne den ester
Værd øg Sjeldenhed. Publieum griber ligeledes efter
Blømst øg Væxt, vi høre dets travle Beskjæftigede med
det Oieblikkelige, endnu er det ikke kømmet til Besiddelsen
af det Hele. Een Tid stød det Sentimentale øverst; den
Digter kaldtes størst, søm bedst vidste at gribe disse
Strænge; saa gik man til det Pebrede, saldt ind i lutter
Røver- øg Ridderhistørier. Nu syntes man øm det pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
