Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^228
„Syng væk!" sagde Vilhelm. Alle bade derom,
øg Ottø sang den jydske Vise før dem.
„See, den fang De ret med Lune !" sagde Søphie,
øg tilklappede ham Bifald. Jdet de derpaa Alle brøde
øp, gav huu ham Haanden øg tilhviskede ham, dog
saa-ledes, at Søsteren hørte det: „iasten har De ret været
elskværdig!"
Ottø øg Vilhelm køm til deres Søveværelfe.
„Men, min gøde Ven,^ sagde Vilhelm, „hvad
gjørde De nu egentlig i Haven før^ Vær saa gød at
skrifte før mig! De var ikke syg! De gik heller ikke kun
i Haven! De gik ind i Skoven, og De blev længe der.
Jeg har seet det! De gjorde vel ikke Visitter hos den
smukke Kone, mens Spillemanden var her^ Jeg trøer
Dem ikke saa rigtigt!"
„De spøger!" svarede Ottø.
^J^ j^" vedblev Vilhelm. „Det er en nydelig
lille Køne ! husker De ikke ogsaa, hvorledes jeg ifjor, ved
Slaagildet, kastede Roser til hende; nu er hun Peer
Krøblings Køne. Kømmer hnn med fin Gemal, da
have vi livagtigt „Skjønheden øg Bæstet."
Det var Ottø øm at gjøre, at Vilhelm snart køm
til at søve, derfør vilde han ikke mødsige ham; han
til-stød endogsaa, at den uuge Koue var smuk, men tilføiede,
at hun, søm Peer Krøblings Køne, var ham, føm en
deilig Blomst, Skruptudsen havde siddet paa, han vilde
væmmes ved at trykke den Blomst til sine Læber.
Snart var Vennerne tilsengs. De sagde hinanden
god Nat, og syntes nu Begge at sove; med Vilhelm
var dette ogsaa Tilfældet.
Otto laae vaagen, hans Pnls gik Slag i Slag.
Nu slog Hovedgaardens Uhr Tolv. Alt var stille,
ganske stille; men Ottø vøvede endnu ikke at reise sig.
Deu sløg et Qvarteer til Eet. Da hævede han fig lang^
sømt i Veiret, faae hen til Sengen, hvør Vilhelm føv
med Ryggen vendt til ham^ Ottø steg ud, klædte fig
paa; han dæmpede sit Aandedrag. En Jagtkniv, der
hang paa Væggen, øg tilhørte Vilhelm, ftak han i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
