Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XX - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256^
Bitterhed, der for et Øieblik adspredte Trangen til at
ndtale sor Sophie hans stærke Kjærlighed. „Heinrichs
Legetøi, hans Redskab har jeg været!" tænkte han,
„nn spøtter han mig, øg jeg maa taale det! Den
Skrækkelige kan ikke være min Søster! Hnn kan ikke
være det!"
Det var nn blevet stille paa Gaden. De stege
i Vognen. J Hjørmegaarden ligeøverfør var stort
Selskab. Lyset strømmede gjennem de lange Garditter;
en blød Tenor og en høi klangsnld Sopran smeltede
sammen i Mozarts „atnlmtn^ untlmkn^ knic^ l^n^."
„Den Fttgl tør ikke slagre sra mit Hjerte!" snkkede
Otto og satte sig ved Siden as Lonise. Vognen
rullede afsted.
Fuldmaanen skinnede, den vilde Spirea dnstede sra
Grosterne, Mosegrundene dampede, den hvide Dunst svævede
hett over Engen, som Elverkongens Døttre.
Lonise sad stille og forstemt. Ett Sorg tyngede
hendes Hjerte. Otto var ogsaa tans.
Kammerjuukeren kjørte foran, smældede med Pidsken
og istemte nogle vilde Hallo.
Vilhelm begyndte Sangen: „Herlig en Sommer^
nat!" og Kammerjnnkeren saldt ind deri.
„Syng med, Menneske!" raabte Vilhelm til den
tause Otto, og fuart vare begge Selfkabertte en fyngende
Karavane.
Sildigt kont de til Gaarden.
Da^ ^i^ksat reiset ost Btaner att tttt^ ab, mie beim ^eittsto^ ges^ie^k,
damit dte s^rti^te srtil^er reisett. ^eatt ^attt.
Det var alt henimod Morgenftunden, før Ottø
faldt i Søvn.
Matt lød ham og V i l h e l m hvile fig i Mag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
