- Project Runeberg -  O. T. /
258

(1876) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2^8

Familieu iuviteret hos Kammerjunkeren, hvør Ja køb a
øg Jømfrnen vilde glimre ved deres Kogekunst.

Et Børd øpfyldt med Presenter, alle sra
Kammer-junkeren, ventede paa Frøken Søphie. Det var første
^ang, han bragte hendes Fødselsdag Sligt, øg han bavde
nu, as sig selv eller Andre , saaet den meget gøde Jdee,
at give hende et Stykke sør hvert Aar, huu havde levet.
Hver Present var afpasset ester de sørskjellige Aldere,
saaledes begyndte det med et Kræmmerhuus suldt af
Sukkergodt, og eudte med Silketøi til eu prægtig Pels;
men mellem disse tø vare Ting, as hvilke slere end
Halvdelen kuude kaldes sølide: Guldøreuriuge , Bøa,
franske Hansker øg en Ridehest. Denne sidste stød
naturligviis ikke paa Børdet. Det var en Glæde øg
Lyksalighed ; man spadserede øg sørdeelte sig efterhaanden
i Partier.

Den Eneste, man savnede, var Eva. Hnn blev
altid helst hjemme. Døg havde huu ntaaskee i Dag ladet
sig øvertale, havde hnn ikke sølt sig saa førunderligt
afkræftet.

Stille øg eenføm fad huu uu hjemme paa Gaardeu
i deu store, tomme Dagligstue. Det var i Skumriugeu,
huu lod Arbeidet hvile, de smukke, taukesulde Øine saae
hen sor sig; Tanker, vi ikke tør affløre, bevægede fig i
hendes Bryst.

Pludselig gik Døreu øp, ^g Vilhelm stød foran
hettde. Under Spadferetoureu havde hau listet sig bort.
Eva var alene hjemme, vidste han; Jngen vilde falde
paa, at han befogte hende, Jngen vilde drømme øm
deres Samtale.

„De her!" ndbrød Eva, i det huu faae ham.

„Nødvendigheden!" fvarede han. „Jeg har liftet
mig fra de Andre, Jngen veed, jeg er her. Jeg maa
tale med Dem, Eva. Jmørgen reifer jeg børt; men
jeg kan ikke reife rølig øg glad, uden at vide hvad
dette Øieblik maa afgjøre!"

Eva reifte fig, heudes Kinder brændte, hendes
Øine faae mød Jørdett. „Hr. Baron stammede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:19:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaot/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free