Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^272
knælende ned for den gamle Frues Settg. Hun var ikke
mellem Fremmede; ett Moder og en Søster græd med
den Lykkelige.
„O, maatte jeg leve!" bad Eva i sit Hjertes Dybde.
Søm en Forklaret stod hun for dem. Gjennem Taarer
straalede Øiet Glæde.
Næste Morgen sølte hnn sig søruuderligt augrebet.
Hendes Fød vaklede, Kinderne vare som Marmor. Hun
satte sig i den varme Sol, som strømmede gjennem
Rnderne. Udenfor stode Træerne med store, halvt nd^
sprnngne Knopper, een mild Nat kunde gjore Skoven
grøn, bringe Sommer. Men Sommeren var alt i Evas
Hjerte, der var Livslyst og Glæde. De store tankesulde
Øine hævede sig takuemmeligt mod Himlen. „Lad mig
ikke doe uu, gode Gud!" bad hum og Læberue bevægede
sig i bløde Melødier, sagte, søm uaar Luftningen gaaer
øver de spændte Strænge.
Det varme Solskin, Vlomstens Dust^
^ lad mig det ei miste!
^ ^eg dritk^ vil deu fl^e ^uft,
Ei lægges i min kiste!
Derind ei ^fets Straaler naae,
Ei Menneskenes Stemme!
Der favner jeg de Vlomfter smaa
^g Vennerne mig glemme!
Ru ^ivet jeg at skatte veed,
^eg vil det sast omat^me!
^ Graven er ei kjærlighed,
Ei Toner, ^hs og Vat:me!
Der ligger ^den saft og tung,
^eg kan ei laaget hæve —l
^Rit Vlod er va^mt, min Sjæl er ung!
^eg vil faa gjerne leve!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
