Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22^
Vandfald fulgte ^det audet. Jntet Rækværk for Veien,
kuu deu forte, dybe Afgrund, hvor Granerne hævede fig
til en uhyre Høide, øg dog stak frem kuu som Piudeværk
i deu mægtige Klippemuur. Suart voxte iutet Træ mere.
Det store Hofpice laae i Suee og Skyer. Vi kom til
en Dal. Hvilken Eensomhed! hvilket Ode! knn nøgne
Klipper. De syntes af Metal, alle havde de et
spansk-grønt Skjær. De meest forskjellige Mosarter vexlede;
foran os kneisede en mægtig Gletscher, den saae ud, som
grøut Flaskeglas, pyntet med Suee. Hundekoldt var her,
men i S i tn p l o n var syret i Kakkelovnen , Champagnen
knaldede, Evas Skaal blev drnkket, og tænk, i samme
Moment var en Lavine saa galant at styrte. Det var
en Kanonade, en Rullen mellem Bjergene. Det maa
have sjunget sor Evas Øren. Spørg hende ad. Jeg
kan see, hvør hnn smiler.
Nn gik Reisen mød Jtalien; ntett koldt var det, og
koldt blev det, Naturen tog til i Vildhed, vi kjørte
mel-lem steile Klipper. Tænk Dig paa begge Sider en
Kampesteen as en halv Miils Længde, og næsten den
halve Hoide, dertil Veien ikke bredere, end at netop
to Vogne knnde krydse, da har Dn et Billede deraf.
Vilde man fee Himmelen, faa maatte man have Hovedet
ud as Vognen og kige opad, og da var det, som saae
man uede sra Bunden as den dybeste Brønd, dunkelt øg
suevert. Hvert Øieblik tænkte jeg: naa! skjøde disse
Vægge sammen^ Vi med Vogn og Heste vare knn, som
Myrer paa en Batttasteen. Det var Jordens Ribbeen,
vi kjørte igjennem! Vandet brusede, Skyerne hang, søm
Fnng ved de graa Klippesider. J en lille Dal gik Drenge
og Piger svobte ind i Lammehuder, raae, som de vare
trukne as Dyrene.
Med Eet blev Lnsten foranderlig mild. Vi saae det
sørste Figentræ ved Veien. Kastanierne hang øs nd øver
Hovedet, vi vare ved Jsella, Jtaliens Grændseby.
Otto sang og var ellevild; jeg stnderede de sorste
ita-lieuske Vertshuusskildte : ^ Hvilken
fro-dig Natnr! Maistnarker og Viinranker ja, det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
