- Project Runeberg -  Om Hans Christian Andersens Slägt /
17

(1905) Author: Gustav Ludvig Wad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nøjes med „Doctors Boder“, og her døde 7. Oct. 1833 „Marie
Jørgensen, Lem af Doctors Boder, Enke efter Skomager
Andersen .... Digteren H. C. Andersens Moder“[1].

Endnu staar tilbage at omtale H. C. Andersens Farmoder,
som han kalder „en født Nommesen“, maaske et lille Tilløb til
at antyde, at der dog var een af lidt finere Herkomst blandt
hans ellers saa ringe Slægtninge; jeg siger maaske, thi Andersen
var sikkert langt fra at skamme sig ved sin lave Byrd, hvad en
Mand som han visselig heller ikke behøvede[2]. Navnet har
imidlertid interesseret ham; thi i Fortællingen, De to Baronesser“
kalder han en af Personerne Nommesen. Hendes Mormoder,
fortæller Andersen[3],
var en adelig Dame fra Cassel, der var
løbet bort med en „Comediantspiller“. Dette er ret romantisk;
men ved nærmere Undersøgelse viser det sig kun at være et
skjønt Sagn — i alt Fald maa man længere tilbage, længere
end man vist kan komme, for at naa til disse Personer.

Ved Midten af det 18. Aarhundrede fandtes blandt Odense
Bys den Gang saa talrige Handskemagere en Mand ved Navn
Nommen Nommensen; saaledes skriver han sig selv, medens
Kirkebogen ændrer Navnet noget; i St. Hans Kirkebog er under
1745 følgende indført: „Onsdag den 1. Decb. Morgen Kl. 7 er
Numen Numensens og Kones Cathrine Sørensdatters deres
Datter født, den 5. Decb. døbt og kaldet Cathrine“. Dette Barn
er Andersens Bedstemoder. Hun kaldes ellers hyppigt Anne
Cathrine
og har vel ogsaa haft Ret til begge Navne, uagtet
kun det ene er tillagt hende i Kirkebogen. Hendes Navn bliver
altsaa Anne Cathrine Nommensdatter, et Navn der, som
tidligere anført, varieredes paa mange Maader og endelig ogsaa,
hvis man vilde tage Faderens Efternavn som Familienavn,
kunde blive til Nommensen, hvoraf saa igjen Nommesen fremstod[4].


[1] Mit Livs Eventyr S. 7.
[2] Dette Navn Nommesen
har da ogsaa gjort sin Virkning, idet f. Ex. hans Biograph i Dansk
biogr. Lex. ikke undlader at anføre det.
[3] Mit Livs Eventyr S. 7.
[4]
Nommen Nommensen og Hustru synes at have haft flere Børn; men de er ikke
fødte i Odense. Lignende Navne forekomme senere af og til i Byen, maaske
baarne af Slægtninge af Andersens Bedstemoder. En Anne Marie Nommesen
eller Nummens og en Maren Naamans nævnes i Politisager og andensteds
ikke for deres Dyders Skyld.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:20:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hcaslagt/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free