Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
sit Højdepunkt i vore Dage, og i hvilket et
Hovedslag for nylig er vundet.
Men det er denne Norges Frihedskamp og dets
kraftige Arbejde paa at hæve Landet af sin
Ubetydelighed, der ogsaa har gjort det til en litterær
Stormagt med Navne, der gjenlyde over hele den
dannede Verden. Strax efter 1814 gik der
gjennem Norge en frisk Strøm af Livsmod,
Fremtids-haab og Fremtidstanker. Fra den Stund af
fortæller Folkets Historie om en livskraftig Udvikling.
Den unge norske Litteratur blev ogsaa en tro
Afspejling af dette indre Liv; denne Litteratur har
vel ogsaa, i Særdeleshed efter 1830, givet det,
som rørte sig i Folkesindet, et endnu klarere og
kraftigere Udtryk, gjort det mere bevidst. Man
kan anvende B. E. Malmstrøms Ord: »Al Kultur
er en Datter af Friheden, og Kunsten ikke mindst.«
I samme Afhandling siger Forf. videre: »Naar et
Tidsrum med store politiske Hjemsøgelser har ført
til et storartet Resultat, naar disse politiske Ideer
har samlet sig til en historisk Virkelighed af
levende, anskuelig Sandhed, da kommer Kunstens
Tid, da skal den omsmelte dem i sin Digel til
Skikkelser af uforgængelig Skjønhed.«
Der fremstaar nu Digtere, som synger
højt-stemte, ofte svulstige Fædrelandssange og maler
idylliske Folkelivsbilleder. Paa Videnskabens og
Kunstens Omraade nævnes snart glimrende Navne:
Naturforskere som Hansteen, Historikere som P.
A. Munch og Sars, Malere som Tidemann og Gude,
Musikere som Ole Bull o. fl. har ført Rygtet om
Norges voxende aandelige Storhed Verden rundt.
Der kom en Tid, da Begejstringen slappedes’
noget, da man mente, man havde fuldendt i
Stedet for begyndt, da Strømmen gik tilbage. Da
fremtraadte 1830 Henrik Wergeland, Frihedsdiu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
