Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
udsynger den Længsel, de ubestemte Anelser, som
bo i et ungt Sind. Professor Gustaf Ljunggrén
siger et Sted: »Det er Digterens Storhed, at han
giver Ord til det, som alle vil, men ikke kan
udtrykke, at han lader hver enkelt til sin
Overraskelse finde, at netop det, som han afslører for
Læserens Blik, er noget, som denne ved nærmere
Øjesyn gjenkjender som sit eget.« Gjælder dette
nu i Almindelighed om, hvad Bjørnson har digtet,
saa passer det især paa et Digt i »Arne«, i hvilket
han udtaler ikke blot den unge norske Bondes
Følelser, men giver et Udtryk for al den Længsel,
som kan rummes i et Menneskehjærte. Thi
sandelig, man behøver ikke at bo i en trang Fjælddal for
at længes ud »over de høje Fjælde«; det er ikke
Klippevæggen alene, der stænger Udsigten for Øjet,
det er alle stive Former, alt det døde,
interesseløse, Tvangen, som rejser endnu højere Mure for
Sjælens Øje, Mure der staa stængende og dølgende
for lysere, rigere og varmere Egne, og som man
med Fortvivlelse ser, man ikke mægter at komme
over. Med Smerte føler man, at
„den som har længtet i tyve år
over de høje fjælle, —
den, som ved, at han ikke når,
kænner sig mindre år for år —"
Lykkelig den, som da ogsaa kan udbryde:
„Engang, jeg ved, vil det række fræm
over de høje fjælde.
Kanske du alt har din dør på klæm? —
Herre min Gud! godt er dit hjæm,
lad det dog ænnu stænges
og jeg få lov til at længes!"
Arnes Udlængsel er for øvrigt et Tra’k hos
Nordboen i Almindelighed; det er Nordboens hvile-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
