Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
kert ogsaa Bjørnson^ udtalt sin Tanke rom
»Opgaven« i den enkeltes Liv. »Vor Bestemmelse
paa Jorden er ikke alene den, vi selv kjender,
ikke alene den, vi tror er vort Livs Hovedsag.
Da De, uden selv at vide det, gav mig en renere,
højere Retning, fyldte De ogsaa en Bestemmelse,
kjære Magnhild. Den var kanske liden; men kanske
var den ogsaa bare en Hundrededel af en større,
som De har øvet mod mange flere uden selv at
ane det.–— Uskylden i Deres Sjæl var i
Deres særegne Skæbne bleven til en Sædelighed,
der hos Dem fremfor hos nogen, jeg har mødt,
forkyndte sig som en Magt. Den var saa meget
skjønnere, som den" ikke var sig sine Ytringer
bevidst.«
Magnhild staar som" en mærkelig Modsætning
til de Fordringer, Bjørnson i sine seneste Arbejder
stiller til Kvinden eller rettere til det Middel,
hvorved han mener, at hun kan naa op til højere
sædelig Udvikling: Kundskaben. Magnhild er en
ren, uskyldig Kvinde, men hun er det paa en
ubevidst Maade; nu fordrer Bjørnson, at Kvinden, for
at kunne stille sine sædelige Krav højt, skal være
fuldt bevidst, opstiller Kundskaben og den ved
denne skærpede Dømmekraft som. et ufravigeligt
Vilkaar.
Denne turde dog vist være til ringe Nytte,
hvis der ikke er en Hjærtets oprindelige Uskyld
at bygge paa.
»Leonarda« (1879) er et ædelt, dybt gribende
Skuespil. Bjørnson formaner her stærkere end
nogen Sinde før til Fordragelighed og
Overbærenhed med andre og til Varsomhed med Hensyn til
forkastede Domme, grundede paa overfladiske
Formodninger. Skarpt og som en tung Bebrejdelse
mod Samfundet fremtræder Forskjelligheden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
