Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Maade, hvorpaa de ytrer deres Sindelag mod
Fædrelandet.
Medens Strindberg saaledes, i det mindste for
Øjeblikket ofte skriver mod Sverige og tilmed har
erklæret ikke engang længer at ville skrive paa
Svensk1) — »de oversætter mig nok« — saa skriver
Bjørnson ikke alene for Norge og paa Norsk, men
han arbejder med Kraft og Iver paa at hæve det
norske Sprogs Udvikling og Selvstændighed.
»Sverge har värkt bort«, siger Strindberg, »jag
ser det aldrig åter.«
»Jeg vil bo i Norge, jeg vil prygle og prygles
i Norge — vær vis paa det«, udbryder Bjørnson
energisk.
»Haft besök af svenskar; alla så nöjda och
belåtna att ha fosterlandet på afstånd. Vi talade
så litet som möjligt om det kära smörgåslandet.
Emellertid dröp ett och annat fram, som gjorde,
att jag så fort som möjligt gjorde en alpfärd 7,000
fot upp i luften för att andas och — glömma«,
skriver Strindberg fra Schweiz.
I et Brev, jeg for nylig fik fra Bjørnson i Paris,
ytrer han:
»Og nu sidder jeg ber lige overfor en stor
Have i fuld Knop, i Sang fra alle Vinduers
Kanari-fugle rundt omkring. De indbilder sig vist, at de
er i Haven. Og dette er min egen Stilling, saa
længe jeg er i Udlandet og ikke hjemme–.«
Jeg har anført dette for dels ved de Domme,
Bjørnson fælder over Strindberg, dels ved hans
Ulighed med denne, yderligere at belyse ham; jeg
har ikke med dette villet slutte mig til den altfor
store Skare af dem, hvis ivrigste Idræt det er at
kaste Sten paa Strindberg. Thi skjønt man kan
’) Man huske, at dette er skrevet 1885.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
