Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
en Svensk aldrig opfatte dette som Svenskerhad.
Under lignende Forhold vilde sikkert enhver tænkende
Mand og Kvinde i Sverige have følt og handlet
paa samme Maade. — Adskillige Svensk-Svenske
vil sikkert kalde dette usvensk Tale. Paa dette
kan jeg bedst svare: den Svenskhed, som ikke
under andre den Ret, den selv fordrer, og som
mener, at Sveriges Ære ligger i, at det altid skal
flyde ovenpaa, og som i Tide og Utide pralende
møder frem med sine krigerske Minder og
lignende, er simpelthen falsk. — Der gives en
Svenskhed, som ikke maa slappes, og som ganske vist
trænger til at styrkes; men den Svenskhed, som
for Tiden ikke saa sjælden proklameres, og hvis
inderste Kjærne er — Norskhad og Reaktion, den
pletter det svenske Navn. Et Folk har samme
Æreslove som den enkelte; jo mere det lader
Sandhed og Retfærdighed raade, jo ædlere er det,
jo sandere bliver dets-Storhed, jo større dets Ære,
og jeg er overbevist om, at den langt overvejende
Del af det svenske Folk deler mine Tanker herom.
For den, der tænker saaledes, bliver Bjørnsons
Optræden baade klar og let forstaaelig. Den som
ikke med Hensigt lægger en urigtig Mening ind i
hans Ord. vil ikke i dem kunne finde noget
Svensker- eller Unionshad. Han appellerer i mange
Tilfælde til det svenske Folk, og sin Kjærlighed
til og Tro paa Foreningen bekjender han aabent,
selv om det skrevne Dokument, Rigsakten, ikke
for ham er Hovedsagen i Unionen; han mener, at
denne, som alt andet, maa kunne udvikles. Den
maa ikke staa som en Hindring for Folkenes
Udvikling efter hvert enkelts Anlæg; i saa Fald kan
let Sverige og Norge komme til at staa overfor
hinanden som »Bæltespænderne« i Molins bekjendte
Gruppe: snørede sammen med et haardt og fast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
