Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Men Bjørnson har herved, ogsaa i sit eget
Land, faaet mange Fjender, som, ofte i
Modsætning til hans ridderlige Handlemaade, overser
Sagen og retter deres Anfald mod Personen. Ibsens
Ord er her blevet til Sandhed: »Ve hver den, som
har faaet en stor gærning at bære paa.«
X.
Bjørnson har nu i et Par Aar boet i Udlandet;1)
dog har han baade paa aandelig og synlig Maade
sit Hjem i Norge. Skjønt man med Grund kan
sige om ham, at »intet menneskeligt er ham
fremmed«, skjønt hans Digterværker behandler Emner,
som gjør dem til almenmenneskelig Ejendom —
ægte norske er de dog alle. Nordmand er han i
Sind og Skind, og Trækket ved hans Mund vidner
om en betydelig Grad af »Nordmandens
Norskhed«. Aldrig slipper han Tanken: »hvad Norge
var, skal det atter blive«, og dette Maal helliger
han en stor Del af sit Livs bedste Kræfter.
Man har sagt, at i ethvert virkeligt Digterværk
bør man kunne finde Digteren og lære ham at
kjende; dette gjælder om faa i saa høj Grad som
om Bjørnson. Men først med hans Hjem som
Baggrund faar man det rette Lys over denne Mand.
Man har kaldt ham »Hjemmets Digter«, og
Hjemmet er det, som ligger bagved hele hans Digtning,
hele hans Virksomhed; det er dette, som er det
Værksted, hvor han smedder sine staalblanke
») Fra 1882 til Efteraaret 1887.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
