Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Bjørnson var lutter Glæde over igjen at være
hjemme, og atter og atter kom han tilbage til,
hvor han følte sig i Samklang med denne Natur.
Næste Dag skulde der gjøres Besøg hos
Husmændene. Den foregaaende Eftermiddag havde
han talt længe med dem, og de havde bedt ham
komme over til dem. Men de havde ventet ham
i Pinsen; nu kom han midt i Rengjøringen. Dette
gav naturligvis Anledning til mange Undskyldninger
fra Konerne, som var alene hjemme.
Fire Huse ligger paa den anden Side af Elven,
og det var dem, Turen først gjaldt. Trods
Overrumplingen modtoges han med stor Glæde. Og i
alle Husene — to af dem har Bjørnson ladet
bygge — var der meget at spørge om og meget
at svare paa.
I et Hus var der kommet ny Folk, mens
Bjørnson var borte. En ung Kone og to smaa Børn
var inde i Stuen; men inde i det lille Kammer
ved Siden af gik gamle Ane og stellede med sit.
Konen lukkede Døren op paa Klem, og den
gamle kom ud. Det smukke Ansigt skjalv af Graad,
da hun hilste paa sin Husbond. Siden han sidst
var der, havde hun mistet sin Mand, den prægtige
gamle Asmund, og strax efter en flink Søn. Da
(len første Bevægelse havde lagt sig, sagde hun:
»Jeg skulde hilse fra Manden og Sønnen«, og
Graaden kom igjen over hende. Paa Spørgsmaalet
om, hvordan de havde haft det paa det sidste,
svarede hun rolig og stille.
Da Asmund blev syg, vilde han altid staa ved
Vinduet og se over til Aulestad. Han havde haft
det svært; men den sidste Dag sagde han, at nu
var det saa godt. — Og Sønnen var sovet stille
hen. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
