Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
tinget, har i ham en varm og ivrig Forkæmper.
Han mener, at Husmanden bør gjøres til Selvejer.
Staten, som paa mange Maader har hjulpet de
andre Klasser, har endnu ikke gjort noget for
denne. Staten bør derfor oprette et Fond med
det Formaal at hjælpe Husmanden at blive
Selvejer. Først da bliver Forholdet mellem Gaarden
og Huset værdigt og frugtbringende; thi den
frigjorte Arbejder udfører sit Arbejde med større
Kraft.
»Min Natur er saadan«, skriver han en Gang1),
»at skal der nødvendigvis træffes et Valg mellem
Storfolket og Husmanden (jeg troede for øvrigt, at
jeg kunde have Lov til at forstaa og elske begge),
saa vil jeg hellere slaa et Slag for Husmanden
end for Storfolket. For de smaa har jeg slaaets
fra min første Dag i Skolen; — jeg tror ikke,
noget i min Natur er stærkere end dette.«
Det er for øvrigt ikke blot indenfor Hjemmets
og Gaardens snævrere Grænser, at Bjørnson
omfattes med Hengivenhed og Agtelse; men i alle
Bygderne der omkring er han afholdt og troet
paa som en, i hvis Hjærte der »ikke er Svig«.
End ikke hans Brud med Kristendommen, som
voldte disse dybt religiøse Bønder en stor
Bedrøvelse, formaaede at omstyrte Tilliden til hans
Karakters Retskaffenhed. Naar nogen fortæller dem,
at dette eller hint hæslige siges om Bjørnson, naar
de hører, at han af Rygter og Aviser beskyldes
for at være saadan eller saadan, da ser de paa
hinanden med et meget sigende Blik, ryster paa
Hovedet og trækker paa Smilebaandet med en
Bevægelse fuld af Foragt.
De kjender ham for godt til at alt det, der
’) Oplandenes Avis, Nr. 13, 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>