Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—8——
Jeg blev ganske forbauset; — var ogsaa lidt bange
for, at Vægteren skulde høre hendes Skrig og da komme
som tredie Mand, det kunde blive en slem Historie.
—Jeg bad hende være rolig, undskyldte min Feiltagelse,
lovede, som en vandrende Ridder, at beskjærme
Uskyldigheden, og spurgte, hvem der saaledeshavde mishandlet
hende. — ,
„Ak!“ sukkede hun, „den halve By, den halve
Verden! Jeg er den lyriske Muse. Enhver overfalder og
piner mig, for at faae mig til at synge; man trækker
mig ved Haaret, kniber mig, saa at min hele Krop er
en eneste brunblaa Plet. Derfor seer jeg saaledes ud,
sem De finder mig her. Jeg mishandles paa alle
mulige Maader af Unge og Gamle;„man vil afpresse
mig Sange, men det bliver kun smertelige Skrig; jeg
knibes ved Bryllupper og Begravelser, ja selv ved
Consirmation! O jeg seer ingen Redning her mere! Alle
Stænder og Aldre anfalde mig, som glubende Cannibaler,
og true med ganske at dræbe mig. Hvor skal jeg skjule
mig? — Nu er Cancelliet mit sidste, mit eneste
Tilflugtssted; bag de støvede Folianter og opdvugede Papirer vil
jeg skjule mig; der søger Jngen mig, der vil jeg vente
rolige og bedre Tider-“
Hun sagde dette med et Udtryk af den dybeste
Følelse, saa at jeg blev ganske rørt og sagde hende flere,
som jeg siden efter fandt, smukke Ting. — Vi begyndte
halv at blive gode Venner, og jeg følte ikke det mindste
til Frygt i en saa fornem Dames Selskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
