Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end de, baade i Henseende til Storrelfe og Udødelighed,
og kroe sig af deres Glands og egen ubegribelige
Storhed. — Mangen deilig Rinon blandt de nordiske
Hemrer betroer mig’sine Hjertesorger i den maaneklare
Vinteraften. Den hele Gade dandser jo, saa at sige, efter
min Pibe; kun et lille Stykke paa min Tryllefloite,
og et Udraab paa een Stavelse, strax flyver man Ud
af Sengen og aabner mig Vinduer og Døre. Naar
Magistraten sover, vaager jeg, og kommer der engang
et Shn, som ikke saa ganske horer til denne Verden,
slaaer jeg fromt“ et Kors og lader det passere forbi.
Ja, jeg kunde vaere Spaamand, naar jeg Vilde,· men
det er ikke klogt at sige Alt, hvad man seer. Naar jeg
saadan om Natten hører det komme: –klap! klap! klap!“
saa veed jeg nok, hvad det har at betyde. — Dckommc
fra Kirkegaarden kommer Helhesten haltende paa sine
tre Been og stiller sig udenfor Porten paa det Huus,
hvor han vil hente sin Rytter; saa kunde jeg nok spaae
den næste Dag, men Tand for Tunge! Y- Mangen
Ligskare er spadseret mig forbi her i Gaden, men jeg
har lukket Øinene ladet den passe sit, som jeg pasfcdc
mit. — Hver Nytaarsaften seer jeg ellers tidt nede i
Kjerlderne og inde i Stue-Etagerne, hvor der er stort
Selskab, mangen rask Karl og deilig Pige sidde udeu
Hoved, og Ligkisten staaer midt paa Gulvet ... .“
„Men det er nu altsannnen saa gysel·gt,“ afbrød
jeg ham, „ere der slet ingen lyse Puneter, intet reent
thllist iD Deres Vægten Liv“s“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
