Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,X
kelser arbeidede saa travle paa deres Babeltaarue,
drømte om Udødelighed og sorgik i det Samme,
Sky-Seclerne selv smeltede hen paa den fjerne
Hør-’zvut, som en kulsort Masse, et Skyggebilled af den
henrundne Tid. Brogede, luftige Skikkelser tumlede
sig igjennem det store Luftrum og istemte en, sor det
uvaute Øre, underlig Coneert. Det var Menneskets
Ønsker, Haab og Længsel, der dreve bort, et Spil for
de tumlende Vinde, medens hver istemte med mægtige
Toner, hvad der rørte sig i hans Indre. — Jeg saae
ogsaa mine egne Følelser flagre ud som smaa
Werthern i elegiske Gevaudter, men de vare saa blege, saa
stindmagre, ikke andet end den bare Følelse, saa jeg
blev ganske bange for deres Optagelse i Verden.
“Ei stop Barnlille1“ skreg jeg og greb strax
saadant et lille elegisk Hjerte-Suk ved Benene. „For
Guds Skyld, viis Jer dog ikke saaledes sor Folk! kun
i en lystig Narre-Dragt, som originale Krabater, kunne
J gjøre Lykke. Enhver sørger dog for sine Børn saa
godt han kan, jeg gjorde ogsaa Alt sor mine og var
tilsidst ret fornøiet baade med mig selv og med dem.
Saadanne elegiske Udbrud, ret fra Hjertet, faae dog et
ganske andet szShn, naar man maler de blege Ansigtet
over med en Smule Lune, giver dem et Par comiske
Knebelsbarter, en poetisk Papirskrone og al sin Vittighed
som Brix ved venstre Side, let finde de da Døren
aaben, thi Verden vil gjerne lee, træffe de nu paa et
beslægtet Hjerte, saa kjendes de nok gjennem Masken og
blive da dobbelt veliomne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
