Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——— 67 —
Og nynner sæt-i sin Trosie„Sang,
Der Underlig os rerer,
„Fai Mod! om Veien end er trang,
“ Den Dig til Himlen ferer."
Lad storme knn den barske
Vind
Lad Livets Belger
bruse
Sast iil Din Gnd kun Sjæl og Sind,
Dem kan ei Verdner knuse.
J det Samme begyndte det ganske underlig at
fufe og bruse omkring mig, jeg saae til Siderne og
finder, at hele Antager vrimler af Mennesker til Hest
og til Fods. Der har jeg da Spogeriet, tænkte jeg,
og blev ganske fornøiet over at opleve et ordentligt
tydsk Eventyr. — Menneskemassen kom mig nærmere
og nærmere, og jeg faae nu, at det var hele
Negimenter, men de forekom mig dog alle lidt for brogede
til at være Aander af gode, christne Jyder, Fyenboer,
o. s. v., der ved Midnat holdt Mynstring.
Generalernes Mundering var ganske forskjellig, hver saae ud til
at høre til et andet Aarhundred og en anden Ration,
og det Forunderligste var, at Generalerne havde ikke
alene eet Hoved, men uhyre mange; dog dette hjalp
mig paa Ideen. Jeg erindrede mig, at i Heibergs
Julespog og Nytaarsloier træder Publicum frem som
en Mand med mange Hoveder. Hvor kunde jeg tvivle
længer; allerede Horatz kalder det jo: denua multorum
eapitum, alle Generalerne her vare forskjellige
Tidsalderes og Nationers Publicum, der holdt en stor
KongeRevue over alle Digterværker, hvis Helte og Heltinder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
