Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
—
merede Jeanne d’Arcs Monolog med en saa tragisk naturlig
Anstrængelse, at Vandet løb hende ned af Oineim "
Den unge Hest udbrød i enthusiastisk Vrinsken, sprang
frem paa Bagbenene og improviserede med dyb Betydning
til den unge ijsling et Digt:f
Noscrne og Stjernerne-.
Jeg veed to Stjerner saa klare, saa blaae,
Deres Lige jeg aldrig paa Himmelen saae.
Jeg veed to Roser-, saa smukke for sandt,
Deres Lige jeg aldrig i Haver-de sandt.
Nyo faldt sra hine Stjerner en Dug saa hed,
De klare Taarer trillede Paa Noserne ned,
Da lued’ doppelt herlig de Rosers Skjær,
De Stjerner og de Roser, de bleve mig saa kjært .
Ak! kan jeg dem ei eie, ak kan jeg dem-ei faae,
Hvad er da alle Stjerner paa Himmelens Vlaal
Paa Jorden er ei Blomster, som hine Roser to,
De Stjerner og de Roser-, de revet har min Ro!
Han taug og stirrede med Selvtilfredsyed omkring
sig for at modtage sin Hyldest; alle Glassene, selv de
gantle,“sloge undseelig Øinene ned; dog snart grebe de
igjen Traaden sat, bedomte Alt med deres smaa Hjerner,
bagtalede og vaasede saa godt, som i noget Tl)eeselskab.
Det var ret lysteligt at see, hvorledes det qvindelige
Personale kroede sig med deres Halse og bildte sig ordenlig
ind at være Mennesker, fordi de gik paa to.
“Gid jeg nu havde Cornelius von Tiitz’s
1nicroskopiske Glaö,“ tænkte jeg. Enhver erindrer nok fra
Hosfmanns Meister Floh, hvorledes at han, efter at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
