Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—— 116 —
Een Time gik — man trak mig op; jeg kan det ei beskrive,
Hvor alle nu som Stene stod’“ fordi jeg var i Live.
„Et llndervcerkl en hellig Mand!" saa raabte alle Munde,
Man faldt paa Knæ, — jeg bukkede, saa godt jeg Stakkel kunde;
Thi Fod og Haand jo bundne var·, men snart min Lænke springer,
Og som en Helt i hdi Trinmph man mig til Byen bringer.
Man snaktede nu ud og ind, som jo Enhver kan vide,
Tilsidst to Donnnere kom srem, saa livlige, saa blide.
„En mægtig Haand besijckrmer Dig," saa talede de begge,
„Sligt alt vi anede den Gang, vi saae Dig i din Snekke;
Men nu vi see det tydelig, hver Mand vil om det rime,
At i det agte Vand Du var lyslevende en Time!
Bliv her hos os, isald Du vil, hvis ei, vi paa vor Snekke,
Naar Dn det dnsker“ bringe Dig til Dine Vredres Rækkel"
Glad blev jeg, som en Candidat der venter Non den Stakkel!
’Men saaer et Prcm o sode Fryd! — Alt var som et Mirakel.
Jeg loved’ ham at blive der som Gjæst i nogle Dage,
Men siden vilde rigtignok jeg allerhelst tilbage. —
Man viste mig den hele Stad, dens Kirker og dens Slotte,
Museeet havde mange Ting, som kunde Øiet gotte.
Langs Væggen stod opstillet smukt, i militairisk Orden,
Hver druknet Pige eller Mand, som sordum gik paa Jorden.
Her Qlas Trygveson jeg saae, der Savpho med sin Lhre.
De vare stopped’ ud med Tang og holdtes meget
dyre
Theatret vel var uden Tag, dog sad man luunt derinde,
Trak, Regn og Slud alene kom ved visse NordensVinde.
Korsridderne man spillede (det overalt behager),
Til Esterspil:“ Kong Salomon og Jorgen Hattemager.
Jeg i Parkettet Damer saae fra alle
Nabo-Byer
Som bar’ paa Hovedet sor Regn uhyre Paraplver.
Sniaa·Herrer reeenserede, rask ldb de bitte Tunger,
Men gjennem Klæderne jeg saae, de vare Torstc.1lngck.
Til Aften-Thee et avles-;- jeg indbildt blev med
Ære
Her saae jeg Byen-l Skjdnne ret og kunde meget lære;
En talte knn om Pynt og Stads-, selv var hun meget broget,
To Andre kun om lærd Dispvt, der klang som Sansctitssprogeh
En brugte mange sransle Ord og trak dertil paa Nei-sem
Undskyldes kan det, thi hun var nys stuppen fra Franeaisem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
