Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—119——
imellem hverandre. PaaZForscedet sad den lange, magre
Død som Postillon og grinede fælt med sin brede Mund
i Maaneskinnet· — Over Sinlderen hang et stort
Jæger“ horn, som han af og til stødte i, og om den nogne
Dødningpande flagrede en hvid, alenlang Nathue, hvori han
havde stukket en dunkelgron Cypresgreen som Seierstegn.
Med eet holdt han stille. Hvilken Surren og Murren
var der ikke, alle Passagererne snakkede i Munden paa
hverandre, og hver i sit Tungemaal, men alle paa Vers,
kun med et forskjelligt Versemaal efter deres særegne
Characteer. Jeg begyndte at faae en Anelse. Jo den var
ganske rigtig; min poetiske 5Person gav mig et Nik,
hoppede ind i Vognen til nogle nysselige Pigeborn, Skade
at de vare saa blege, og snart mærkede jeg da, at
5Personen var druknet paa Soen denne Nat og havde derfor,
som et fredeligt Spøgelse, sat sig ved Strandbredden, til
den store Extra-Post kom, for at han med denne kunde
komme over Grændsen. At de alle talede Vers, begreb
jngsnart, det var det forsie Skridt til aandelng
Fuldkommenhed. Idet jeg saae paa dem, kom der to
qvindelige Spøgelser løbende alt hvad de kunde efter Vognen.
De havde sværmet formeget denne Nat, forglemt Tiden
og vare nu bange for ikke at slippe hjem til Hanegal.
-..?eget veemodig bade de om at kjore med som blinde
Passagerer, og Døden tillod dem at hænge bag paa.
Derpaa vendte han sig til mig og bad mig være saa
god at skynde mig lidt, for han havde ikke Tid at
vente.
“OmfForladelse!- afbrød jeg ham ganske forskrækket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
