Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——— 129 —
Luften var sormorket, det saae ud, som det skylregnede,
men da jeg, gjennem St. Peders Briller nærmere
betragtede det, mærkedejeg, atdet var bare Nytaar·s-Ø11sker;
da tænkte jeg paa mig"selv, som Vist ikke fik mange af
disse, og for ikke at være Stedbarn kom jeg med:
Nytaarsonsker til mig selv for hele Livet.
O gid — tjn jeg ta’er Munden strid,
Man faaer jo lige meget)
—Jeg snart maa faae tolv Tdnder Guld,
Men Guld, som er mit
eget
En chrlder, altid fyldt med Viin,
pka meget jeg end dkilter,
Beskielse fra al Latin
Og tdrre Grammatitter.
En deilig Brud, ja hille den!
Det er det bedste Stykke!
Thi ak! doe hen som Pebersvend,
Nei sy sor en-tllykke!
Ni ægte Venner! — nei kun tre,
Ni kan der aldrig være-!
En Fremtid uden Vok og Vee-,
En Digtertkands med Afre.
En god Forstaaelse med Gud
Og alle NecensenterZ
Og naar tilsidst mit Lys gaaer ud,
Man mig til Himlen henter.
Rask sprang jeg nu i Baaden, saae i Aanden
allerede Undiner og andre Madannnex, stødte fra Land; men
i samme Øieblik fik baade jeg og Baaden saadant et Pus,
at jeg nær havde vendt Benene iVeiret. Forskrækket
faae jeg omkring mig; da stod der en gyselig Rosmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
