Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
træffer man altid nye Fodspor, der tyde paa at Strandloberne ikke
forsomme deres Dont.
Er Havet langs denne Kyst rigt paa levende Skabninger, saa
er Landet i saa Henseende desto fattigere. Af Fugle findes en Deel
forskjellige Maagearter, nogle næsten saa store som en Vildgaas,
men de passere kun Kysten flydende og naar de hvile er det stedse
gyngende paa Havet. Desuden træffer man en Deel Vadefngle, saa-
kaldte Strandlvdere, der hist og her slaae ned, for i Crbbetiden’ at sor-
tære de efterladte Skaldyr. Jnsektaedende Fugle findes der ingen af,
da her kun er lidt Føde for dem. Man træffer kun nogle Fluer, hvis
Stik er meget smertefuldt og saa Øretvisten »æ Tvestcert« (Tohalen).
De firefoddede Dyr, der leve i Klitterne, ere ogsaa kun faae. Haren
er den, der er mest udbredt; dette frygtsomme Dyr føler sig ret
tilpas i denne dybe Fred og det finder rigelig Næring i Mate-
halmen. Ganske uden Efterstræbelse er Haren dog ikke, thi den
vilde Kat, der her er temmelig udbredt, er den en slem Fjende.
Dette Dyr der er meget glubst, men tillige meget sty luster enligt
omkring og lever foruden af Harens Yngel ogsaa as hvad Havet
kan skylle op. Formodentlig ftamme disse Dyr fra Katte, der Tid
efter anden ere komne iland fra strandede Stide og som saa have
søgt op i Klitterne. Paa samme Maade er der ogsaa af og til
kommen Rotter her til Kysten, men man har iagttaget, at de ikke
have kunnet leve længere end høist et Aar, faa sygne de hen og døe.
Overhovedet har hele Jyllands Bestkyst, ligesom ogsaa Vendsysfel og
Hanherrederne været forskaanet for Hunrotten. Den har kun ganske
jevnt fra Østkysten nærmet sig disse Egne og det synes, som om
den har havt megen Besvakr med at passere Hoideryggen; men ved
Hjælp af Jernbanen er den i de senere Aar, kommen hurtigere frem
og nu har den holdt sit Indtog i Holstehro. Ogsaa Muldvarpen
har forhen været et ukjendt Dyr paa Halvoens Vestlyst, men skjøndt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
