Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
slippe iland. Ved at holde Aarerne til Vandet afvente de nemlig
rolig saadan en So. Saa sætte alle Mand Aarerne til for at holde
Fartoiet lige paa Søen, og saa maa den truende Bølge selv bære Baaden
høit op over Revlerne, og tilsidst kaste den op paa Havstokken. Nu er
det, at den ovenomtalte Ankermand skal være parat og med sit Reb
springe fraborde i rette Øiebliks, for at Rullesoen ikke skal trække
Fartoiet tilbage med sig, boldrende det som en Nøddeskal, thi saa er
naturligviis Alt tabt. De Fleste lande med Stævnen mod Land-
men derved er Fartoiet udsat for at lide mere, Nogle lande derfor
med Siden til, derved skaanes Fartoiet for Stød, men det er mere
udsat for at kæntre. De fleste af de Fiskere, der ere forulykkede ved
Landing paa denne Kyst, ere omkomne ved at have sat Siden as
Fartoiet til ved Landingen.
Er den Storm, Fiskeren overfaldes af, as Øst, saa kan man ikke
komme Vinden saa nær, at man kan krydse Hjemtouren op. Under
saadanne Omstændigheder maa disse Folk ofte søge Land heelt oppe
ad Aggerkanalen til, og saa maa de see til, hvorledes de senere
komme hjem til deres ængstede »Familier.»( «
Det er især Efteraar og Foraar, at Stormene indtræffe paa
denne Kyst, men om Sommeren trækker der ofte gruelige Uveir op
over Klitterne. De Tordenbyger, der trække om fra Østen af,
lægges ikke videre Vægt paa, thi de gaa gjerne høit og Lynet slaaer
sjeldent ned, men de Tordenskyer, der komnie fra Vest, fra Havet,
stryge ganske lavt hen, og Lynet slaaer næsten altid ned i Klitterne,
og træffe ofte en eller anden de dervcrrende Boliger, skjøndt de kun
ere saa faae. Klitboerne have et Ordsprog, der siger: »Den Torden,
der gaaer i ce Hav, kommer igjen aa tredie Dav,« og det slaaer
mærkeligt nok næsten aldrig feil.
Veiret er næsten altid fugtigt og taaget paa denne Egn, og
Luften smager formelig salt. Paa de varme Sommerdage udstraale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
