Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Edzard. Almuth sidder saaledes, at han ser hende fra Ryggen.
Edzard.
Thalea, du har kaldt mig. Sig, hvad vil du?
Almuth.
Ak nej, du fejler, det er ikkun mig.
Edzard.
Kun mig! O Almuth, dersom kun du vidste,
hvordan dit Billed gækker mig
ved Lighed med din Søster, som hun var.
Ak, hvorfor ligner du saa meget hende,
og hvorfor er hun selv saa sært forvandlet?
Almuth.
Du glemmer vist, at Tiden ej staaer stille.
Edzard.
Jeg glemmer det. Men du maa ikke vredes.
Du er for mig jo som en lille Søster,
med hvem jeg frit og uden Tvang kan tale.
O hvorfor vender du dit Hoved fra mig —
Hvormed har jeg fortjent?...
(tager hende om Hagen)
Almuth, du græder!
Almuth.
Ak hvorfor røber nu min Taare,
hvad Læben aldrig skulde sagt,
hvor dybt din Godhed kan mig saare,
hvor skæbnesvanger er din Magt.
Edzard.
O Almuth, du maa ikke græde.
Hver Taare brænder mig som Glød.
Du er jo ung, og Verdens Glæde
er ikke kistelagt og død.
Almuth.
Ak Ungdom tælles ej i Dage.
Min Lykke kan jeg aldrig naa!
Kun et Farvel jeg har tilbage,
o giv jeg under Jorden laa!
Edzard.
O Almuth, Almuth, søde Pige,
den Sorg, du nævner, er Bedrag;
ti det, som Læben ej tør sige,
det raaber højt dit Hjertes Slag.
Almuth.
O Edzard, kun et lille Stykke,
saa skilles vi i Vest og Øst;
men denne Times korte Lykke
skal give Mod til Livets Dyst.
Edzard.
Dit Øjes Sol er uden Skygge,
dog klinger Smerten i din Røst,
min sildigfødte, korte Lykke,
skal vi da skilles uden Trøst?
(Han trykker hende et Øjeblik til sit Bryst).
Almuth (river sig løs).
Slip mig, af Skræk og Jubel jeg forgaar.
Ve mig! Hvad har jeg vovet!
Gela (kommer ilende ind).
Uventet komme Gæster nu til Huse.
En Afskedshilsen vil de Bruden bringe
med fuld Musik.[1] Men, Almuth, er det eder?
Skynd jer af Sted og kald paa eders Søster!
Optog af Egnens Bønder, Mænd, Kvinder og Børn.
De sidste førte af Præsten, en gammel, hvidhaaret
Mand. Forrest gaa Spillemand med Violiner og
Klarinetter. Efterhaanden som Gæsterne komme ind,
ordne de sig i en halvrund Kreds i Salen. Thalea
kommer ind og tagcr Plads hos Edzard.
Kor.
Hil eder to, hvem Lykken har forlenet
Ungdommens Fryd at vandre Haand i Haand,
trofast i Sorg og Glæde fast forenet
ved Kirkens Pagt og ved Naturens Baand.
Mændene.
Gid Rug og Byg maa gro i eders Vænge!
Gid eders Skrin maa aldrig fattes Penge!
Kvinderne.
Gid at Guds Naade maa eders Hjem betrygge!
Gid at hans Glæde i eders Hjerter bygge!
Kor.
Hil eder to, hvem Lykken har forlenet
Ungdommens Fryd at vandre Haand i Haand.
Mændene.
I veg ej sky paa eders Vej
forbi den Smaamands Hytte,
derfor godt Ønske bringe vi,
at Himlen vil jer beskytte.
Kvinderne
(idet de overrække Thalea Blomster).
Paa os du tænkte mangen Gang
med Smil og venlig Gave,
til Gengæld tag en fattig Skænk
af Blomster fra vor Have.
Thalea.
Hav Tak, I Venner, hav Tak for alt
nu og fra Barndoms Dage.
Ak hvor mit Hjærte af Tak er tungt,
nu da jeg bort skal drage.
Hav tak, I gode, trofaste Mænd,
hav tak, I kære Veninder,
den Blomst, I fletter i Brudens Krans,
skal lyse blandt mine Minder.
Kvinderne.
Og skulde stundom falde tung
den gyldne Brudekrone,
vil vore Bønner stige op
for dig til Naadens Trone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
