Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Simeon.
Vær uden Frygt. Her er vi uden Fare,
vor Borg er sikker, har mig Edzard sagt.
Til Værn vi har en tapper lille Skare.
Gela.
Men husk, at stor er Fjendens Overmagt.
Hvis vi endda blot ikke havde glemt
vor Baad derovre paa den anden Side.
Blandt Siv og Pilekrat den ligger gemt;
hvor let kan Fjenden ej faa det at vide.
Edzard
(til Folk udenfor Scenen).
Med Falkeblik i denne Nat
hver mand maa vaage paa sin Post.
(Til Simeon).
Naa, gamle, hvordan lider du?
Simeon.
Tak, Herre, jeg har ingen Nød,
mit Liv er i Behold eudnu,
mens Livet varer, er der Haab.
Edzard.
Hvor tyst derude altiug er,
det er, som selve Natten sov,
ej mindste Vagtblus er at se,
og Kuren vel paa Taarnet vaager.
Simeon.
De raabte nys hverandre an.
Edzard
(raaber op til Taarnet)
Kuren vaager?
Første Taarnkure
(Stemme fra oven).
Dag og Nat!
Edzard (som før).
Kuren vaager?
Anden Taarnkure (som første).
Dag og Nat!
Edzard.
Lad saa Fjenden komme brat,
vi vil rolig vente stormen.
(Til Gela, som hidtil har været beskæftiget ved Brønden med at væde Bind).
Naa, Gela, hvordan gaar det med den syge?
Gela.
Hun ligger i en dyb og dødtung Søvn,
og Febergløden brænder hendes Kinder.
Jeg gaar at bringe hende friske Bind.
Thalea kommer, endnu i sin Brudedragt.
Thalea.
Ak, Gela, skynd dig! Almuth venter dig.
(Gela gaar).
(Til Edzard).
Nu gaar det bedre med min stakkels Søster.
Nys vaagned hun og nævnede dit Navn.
Jeg tror ej længer, der er nogen Fare.
Edzard.
Hvor rolig og hvor mild du er, min Ven.
Hvor sagtelig dn gaar din vante Gang,
mens jeg forgæves kæmper med min Skæbne
og finder ingen Hvile i mit Sind.
Thalea.
Men hvorfor vække sorgen, der skal sove?
Hvem raader Kærlighedens Vækst og Veje?
Hvem valgte Skæbnen efter eget Tykke?
Jeg véd det selv, hvor dybt et Saar kan smerte
men hvorfor gøre Kampen mere tung?
Dit Hjerte ejer Almuth, og du kan ej,
— saa rig er ingeu — dele det til to.
Lad ej medlidenhed din Sjæl bedrage!
Gaa, Edzard, gaa og bring min Søster Trøst.
Maaske hun kæmper netop nu med Smerten,
og skulde hun ej se sin Ven? —
Edzard (knælende).
Thalea!
Hvorledes, skal vi skilles for bestandig?
Jeg kan det ej, jeg skælver for din Fremtid.
Thalea (rejser ham blidt).
Du tager fejl, du skælver kun for Lykken,
fordi den smiler gennem mine Taarer.
Skynd dig nu ind til Almuth, skynd dig, gaa!
(Edzard staar en Stund i stærk Bevægelse. Saa river
han sig løs og gaar ind i Huset).
Thalea.
Saa er min korte Lykkedrøm til Ende.
Det er forbi, til evig Tid forbi.
Edzard, min Ungdoms Sol, min Fremtids Skygge,
han er forsvundet, han er tabt for mig.
Skinner Solen end nok saa blid,
kort er Rosernes fagre Tid,
og hastig vil Bladene falde.
Stormen plukker dem Blad for Blad,
Livets Kaar er at skilles ad,
og en Gang det venter os alle.
Vær du min Ven, du store, mørke Nat,
du fuldtro Moder for de trætte Hjerter,
som vysser alle Sorger mildt til Ro.
Rul over mig I tavse, bløde Bølger,
vug mig derhen, hvor Valmudrømme gro,
og ingen Morgen efter Natten følger...
(Sætter sig stille sørgende paa Bænken).
(Der lyder et Hornsignal fra Taarnet).
O ve, hvad Bud mon dette Horn vel bringer,
hvis hæse Varsel skræmmer Nattens Fred?
Simeon kommer styrtende ind.
Simeon.
Til Vaaben! Til Vaaben!
Thalea.
Hvad er der paa Færde?
Din stemme dirrer jo af Rædsel — Svar!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
