Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et forbund av stammer, en høvdings følge eller en klasse
eller en nation – binder ikke overfor fremmede. En
hæderlig mand holder tro og love overfor sine egne,
men overfor alle som står «utenfor» gjælder en anden
moral, eller ingen moral. Bare hvis den fremmede
træffer til at kome indenfor kredsen som gjest, træder han
indenfor det snevre rettssamfund; i de fleste slike smaa
kultursamfund er gjesteretten hellig.
Efterhvert som vikingerne begyndte at overvintre
utenlands, i leirer eler erobrede byer, blev forholdet litt
anderledes. Ved den fortsatte berøring mellem
vikingerne og landsfolket kunde der opstaa
interesefællesskap ved siden av interessemotsætningerne. Dermed var
forutsætningerne git for kampe av en anden art end bare
kampene mellem røvere og eiere. De dygtige europæiske
fyrster som seiret over vikingehærene eller maatte finde
sig i at de bosatte sig inden deres landomraader, men paa
grundlag av en overenskomst, var alle like ivrige for at
faa vikingerne døpt. Dermed var paa ingen maate
freden trygget. Men fremtidige stridigheter kunde
ialfald utkjæmpes paa enslags fælles basis. Spørsmaalet om
ret eller uret kunde drøftes.
Naar vikingerne fra først av la sig efter at plyndre
særlig klostere, var det neppe ut av nogen uvilje mot
munkens religion, men bare fordi de visste, i klostrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
