Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kongsmænd.» Kanhænde var det under selve slaget nogen
av Olavs mænd som fandt paa det fyldigere uttryk for
tanken. Det er rimelig, at dersom traditionerne om
Stiklestadslaget gaar tilbake til beretningerne fra mænd
som har været med paa Stiklestad, saa maa der, især i
begyndelsen, ha været flere temmelig avvikende
traditioner – det er sj elden, at to øienvidner til en og samme
begivenhet ser og hører akkurat det samme.
Minus sagn og symbolske tolkninger gaar det da slik
at først blev bondehæren drevet tilbake. Kong Olav seiv
var forrest, like efter sit banner. Men i længden kunde
ikke hans hær holde stand mot overmagten. Kongens
skjoldborg blir brutt – Tore Hund hugger sig vei frem
til kongen, og de to kjæmper. Olavs hugg biter ikke paa
Tores renskindskofte, som tryllekyndige finner har gjort
til ham, og Tore render sit spyd gjennem Olavs stallare
som kaster sig frem foran kongen. Straks efter blev
Olav saaret av et hugg i knæet, og idet han støttet sig
mot en sten, stak Tore ham med spydet op i underlivet.
Døende fik han endda et hugg i halsen. Han kastet sit
sverd, gav sin sjæl i Guds hænder og døde.
Det var efter traditionen paa det sted hvor den gamle
Stiklestad kirke endda staar, og stenen som kongen lænet
sig til skal være muret ind i alteret.
Med kongen faldt næsten hele hans hird og en stor del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
