Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arrebo, Anders Christensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i UW
■i
161
Arrebo, Anders Christensen, er f. 2
/i 1587 i Ærøskøbing, hvor
hans Fader Christen Andersen (j- 1606) var Sognepræst; Mode-
rens Navn kendes ikke. A. blev tidligt Student, uvist hvilket Aar;
allerede 1608 kaldtes han til Slotspræst i Kbh. og tog 1610 Ma-
gistergraden. 1613 fortlyttedes han til Slotsmenigheden i Frede-
riksborg og 1616 kaldtes han til Sognepræst ved Nikolaj Kirke.
15
/s 1618 blev han Biskop i Trondhjem efter i Forvejen at være
bleven valgt af Trondhjems Kapitel. I sit nye Embede kom han,
ikke helt uden egen Skyld, i et spændt Forhold til forskellige
indflydelsesrige Mænd, bl. a. Lensmanden Tage Andersen Thott
og Byfogden i Trondhjem Peder Lauridsen. I ungdommeligt Let-
sind begik han adskillige Ubesindigheder og opførte sig tidt paa
en Maade, der daarligt lod sig forlige med hans Stilling som
Biskop. Hans Modstandere udspredte allehaande fornærmelige
Rygter om ham, og efter Kansler Christen Friis’s Raad, til hvem
han personlig henvendte sig, besluttede han sig til at rense
sig
for Beskyldningerne ved Dom. Sagen blev ved Kongebrev af 2
/s
1621 overdraget Lensmanden Tage Thott, der var Biskoppens
Avindsmand, til Undersøgelse, uagtet A. havde andraget om, at
den maatte blive undersøgt af en Kommission af Biskopperne og
Lagmændene i Oslo og Bergen. Sagen blev foretaget
12
/n 1621
for Raadstueretten i Trondhjem; men da Lensmanden benyttede
sin Stilling til at chikanere A., forlod denne i Vrede Retten.
Lensmanden begav sig i Begyndelsen af Aaret 1622 til Kbh. for
at klage over A. og udvirkede, at A. skulde stævnes for Herre-
dagen i Bergen 1622. Paa denne blev A. frikendt for de mod
ham af Lensmanden rejste Beskyldninger med Hensyn til Em-
bedsforseelser, men
paa Grund af sin letfærdige Opførsel og sin
Letsindighed samt sin Undvigelse fra Retten i Trondhjem, døm-
tes han til at miste sit »bispelige Kald og Embede«. Dommen
over ham blev trykt og udsendt til alle Biskopperne i Danmark
og Norge. Strax efter Dommens Afsigelse trak A. sig tilbage til
sin Hustrus Fødeby, Malmø, hvor han beskæftigede sig med
literære Sysler. Et Kongebrev af 25
/s 1625 tillod A. at maatte ad-
mitteres til et Bondekald (Rørdam, Danske Kirkelove, III. p. 117),
og den udvalgte Prins Christian anbefalede ham ved Brev u
/»
1625 til Johan Friis (Kirkeh. Saml. 4. R, VI. p. 750), og s. A.
kaldtes han af Borgmester og Raad i Malmø til Sognepræst der,
men Christian IV. nægtede sin Stadfæstelse, (jfr. Chr. IV.’s egenh.
Ehrencron-Müller: Dansk Forfatterlexikon. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
