Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bering, Peder Jensen - Bering, Vitus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
Kr. Carøe, Den danske Lægestand. Dokt. og Licent. p. 13. —
Univmatriklen.
I. p. 241.
Dn. Johanni Johannis Vindefontano, sponso, et matronæ Ingeræ Gre-
gorii F., sponsæ, Hafniæ. 1655. 4.
Inauguralis et nova inquisitio in arthriditis naturam et curam. Frane-
keræ. 1656. 4. [Resp. Joach. Frenceliusj.
Bering, Vitus, er f. 6
/io 1617 i Viborg, Søn af Borgmester Peder
Pedersen Bering og dennes førsle Hustru Maren Vitusdatter Brun
(f
12
A 1626). B. blev 1635 Student fra sin Fødebys Skole og lagde
sig ved Universitetet særlig efter Teologi og Humaniora. Ved sin
Privatpræceptor Jesper Brochmands Anbefaling blev han antaget
som Lærer for Tyge Brahe Axelsøns Søn, Axel Brahe, der op-
holdt sig i Huset hos Brochmand. Da han havde faaet det kgl.
Rejsestipendium, drog han til Leyden, hvor han blev immatriku-
leret l8
/9 1639. Her dyrkede han foruden den latinske Digtekunst
tillige særlig den gamle Historie og Veltalenhedslæren. Sammen
med Brødrene Thomas og Bertel Bartholin rejste han derefter til
Frankrig, men 1641 blev han kaldt hjem for at overtage Posten
som Hovmester for Rigsraad Tage Thotts Søn, Ove Thott, først
under et Ophold paa Sorø, der varede indtil 1643, og dernæst
under en Udenlandsrejse til Nederlandene, Frankrig, Italien,
Schweiz og Tyskland, fra hvilken han vendte tilbage 1648. Efter
sin Hjemkomst blev han designeret til Professor poéseos, tog
8
/s
1649 Magistergraden og blev 1650 fast ansat som Prof. ved Uni-
versitetet. 8
/s s. A. beskikkedes han til Professor i Historie ved
Sorø Akademi og kgl. Historiograf.
18
/ia 1651 fritoges han for at
holde historiske Forelæsninger paa Sorø, for helt at kunne hel-
lige sig til sit Hverv som Historiograf, og tog derefter Ophold
paa Tage Thotts Herregaard Skabersø i Skaane. 18
/s 1655 fik
han Kongebrev paa Lundegaard. Efter Skaanes Afstaaelse boede
Carl Gustav i Marts 1658 en Tid paa Lundegaard og tilbød B.
Posten som kgl. svensk Historiograf. B. synes ikke at have været
helt utilbøjelig og fik bl. a. tillagt et Kanonikat og et Vikariat i
Lund for forventede Tjenester, men der blev dog intet ud af
Sagen. (jfr. B.’s Brev til Carl Gustav i Lagerbring, Samlingar och
påminnelser. III. p. 304—8; Hist. Tidsskr. 5. R. VI. p. 851—858).
1660 solgte han Lundegaard til Biskop Peder Vinstrup og forlod
derefter Skaane. I November s. A. blev han Medlem af Skat-
kammerkollegiet og rimeligvis Aaret efter Assessor i Højesteret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
