Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 BIOGRAFI
hofmester ved Sorø ridderlige Akademi. Det er lykkedes Bruun
at fremdrage den Ansøgning, som Reuss under 23. Januar 1747
indsendte til Kongen om, at der maatte forundes Holberg Patent
at blive Friherre. Som Grund til denne Gunstbevisning anfører
Reuss, at Holberg var sindet at testamentere sit Jordegods til
Akademiet og i den Tale, Reuss holdt ved Indvielsen 26
A 1747,
kom hertil en Lovprisning af hans udødelige Fortjenester som
Skribent, et Moment, som han slet ikke havde gjort Brug af i
Ansøgningen. Holberg forlangte imidlertid, at Baroniet skulde
bære hans Navn og kaldes »Baroniet Holberg«; ogsaa dette gik
Kongen ind paa og i Erektionspatentet af 8
/s 1747 hedder det
udtrykkeligt »efter hans dødelige Afgang skal dette Friherskab
Holberg aldeeles være henfaldet til Vores Ridderlige Academie
i Sorøe til et evindeligt Eyendom, dog skal det i saa Fald alle
Tider have og beholde det Navn af Friherskabet Holberg«.
Noget egentligt Gavebrev kom der ikke til at foreligge, men en
under 20. Januar 1748 udfærdiget »Forskrivelse og sidste Villie«,
hvorved han tilskriver Akademiet baade selve Baroniet og sit
øvrige Jordegods. Denne Forskrivelse blev dog først konfirmeret
efter hans Død under 1. Marts 1754. Men allerede ved en Skri-
velse af 18
/s 1749 (Holberg Aarbog 1923. S. 31—34) overlod
Holberg fra 1. Maj 1751 alle Indkomsterne af Baroniet til Aka-
demiet, dog saaledes, at han forbeholdt sig for sin Levetid
»Proprieteten af Baroniets Gods, Gäarder og Herligheder«.
Bestyrelsen af Jordegodset voldte ham oftere Bryderier, men
navnlig kendt er
Episoden med Ridefogeden paa Brorup, Lars
Winderslew, som han i 1749 [fandt sig nødt til at afskedige,
idet han rettede endel ret graverende Beskyldninger imod ham.
Dette medførte et Sagsanlæg og Sagen gik lige til Højesteret,
hvis Afgørelse (1752) paa næsten alle Punkter gik Holberg imod.
I August 1753 kom Holberg efter Sommeropholdet paa Ters-
løsegaard meget svag tilbage til Kbh. og den 28. December føjede
han til sin »Forskrivelse og sidste Villie« (af
20
/i 1748) en Kodicil,
hvorved han fastsatte en Kapital af 16,000 Rdlr., af hvis Renter
der hvert andet Aar skulde tildeles en Portion til »en fornemme
og skikkelig Jomfrues Udstyr, naar hun træder i Ægtestand«.
Han forbeholdt sig dog, at, hvis hans afdøde Søstre eller Brødre
skulde have efterladt sig giftefærdige Døtre (»som er mig uvit-
terlig«), skulde de have Forret. Kapitalen skulde bestyres af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
