Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-
I- . . .
28 KILDER M. M. TIL BIOGRAFI
Holbergs Ophold i Voss Præstegaard.
Om Weinwich kan henvises til det af H. B. Middelthon udg. Det
Bergenske Magasin. Bergen. 1772—73. S. 252—53; Hist. Tidsskr. 3. R. I.
S. 98; J. F. Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reforma-
tionen. I. Kria. 1895. S. 432—33.
Endnu staar det Hus, hvori Holberg havde sit beskedne \ ærelse,
men Huset er nu »et tarveligt Værtshus for Bønder«, og foran det et
Fyrretræ, som han efter Traditionen skal have plantet eller maaske
snarere have siddet under. Pladsen foran Huset kaldes endnu Hol-
bergspladsen. Om disse Minder kan jævnføres: Folkebladet. 13. Aarg.
Kria. 1892. S. 325—26: Ludvig Holberg paa Voss. (Af en Anonym M.G.);
Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro. XI. Bergen. 1896. S. 25—
30: Ludvig Holbergs plads. (Nærmest efter »Søndre Bergenhus amts-
tidende« for 1884); Forfatterbogen. Kbh. 1898. S. 1—3: Nie. Bøgh, Hol-
bergs Huslærerbolig i Voss (med et af Forfatteren taget Fotografi);
Wisbechs Almanak 1919: Johs. Brochmann, Minder fra Holbergs ung-
domstid; Norsk aarbok. 1922. Bergen. S. 73—76: Jens Holmboe, Hol-
berg-fura paa Vossevangen.
Holbergs Ophold i F’ane.
Man ved ikke ret, for hvilke af Niels Smeds Børn Holberg har været
Lærer; med Bestemthed kendes kun tre Døtre, men desuden skal han
have haft 14 Børn, af hvilke dog ingen gik den studerende Vej. Om
hans Forhold til Beboerne i Fane, hvor han forøvrigt ogsaa traf en
anden Slægtning, nemlig Søren de Fine (t 1725), der 1690 var bleven
residerende Kapellan der og ved sit Giftermaal med Abel Cathrine
Munthe (t 1727), en Kusine til Holbergs Moder, var kommet i Slægt
med ham, kan henvises til Holbergklubbens Smaaskrifter. Bergen. 1910.
S. 33—46: Marie Stub Irgens, Ludvig Holberg og Fanebygden.
Holbergs første Udenlandsrejse.
Om denne og de flgd. Rejser jfr. Illustreret Tidende. XIV. Bd. Kbh.
1873. Nr. 709 (”/«). S. 281: H. H. Nyegaard, Ludvig Holbergs Udenlands-
rejser; Letterstedtske tidskrift. 1903. S. 45—60: Just Bing, Holbergs
Ungdomsudvikling, hvori han ogsaa kommer ind paa Spørgsmaalet om
ilen Hemmelighedsfuldhed, der hviler over denne Rejse, og det forun-
derlige ved, at Holberg, som i Amsterdam var omtrent pengeløs, dog
kunde foretage en Baderejse, selvom Opholdet i Aachen, som Holberg
udtrykker det, blev tilbragt »eå frugalitate, ut censoris iram ob viola-
tionem legum sumptuariarum non timerem« (Opuscula qvædam Latina.
(I) Lipsiæ. 1737. S. 20); Holberg Aarbog. 1921. S. 94—111: Jan de Vries,
Holberg og Holland).
Holbergs Ophold i Christianssand.
Et Rygte vil vide, at han der i Byen skulde have haft en Forelskelse.
I N. Nicolaysen, Norske Stiftelser. III. Chria. 1858. S. 868 findes (efter
Nie. Wergelands utrykte Christianssands Beskrivelse) meddelt om ne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
