Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KILDER M. M. TIL BIOGRAFI
.‘16
Om Holbergs andre Stridigheder som Godsejer kan henvises til Carl
S. Petersen, Holberg i Sorøegnen. Kbh. 1924. S. 15—18 og de der cite-
rede Kilder.
Holbergs Brudeudstyrslegat.
H. de Hofman, Samlinger af publique og private Stiftelser etc. VII.
S. 587—92; Samling af Bestemmelser for Universitetets Legater. Kbh.
1890. S. 318—21.
Philomusus, [o: Rasm. Fleischer?], Om Stiftelser. Kbh. 1771. S. 73—74
fortæller en dog vist apokryf Historie om, at Holberg oprettede dette
Legat paa Tilskyndelse af Prof. Møllmann, der spøgende skal have be-
brejdet ham, at han »havde forsømt at giøre en fattig Pige lykke-
lig, og formere for sin Person Landets Folkemængde; derfor havde
Landet, og derfor havde det smukke Kiøn den billigste Fordring paa
ham«. Denne Anekdote er med Henvisning til Philomusus’Skrift videre
udført i Statsvennen. K}ih. 1822. Nr. 33 (
18
/s) af J. K. Høst i en Artikel:
Anledningen til det holbergske Legats Oprindelse, samt et Ord om Hol-
bergs ugifte Stand.
Allerede Philomusus havde klaget over Forvaltningen af Legatet, idet
han skriver, »efter hans [Holbergs] Død veed jeg ikke, nogen har faaet
dette Stipendium, som ey har været af Consistorial-Familie« —
alt efter
Principet »Proximus sum egomet mihi«.
Iflg. Benedicte Arnesen Kali, Livserindringer. Kbh. 1889. S. 297 skal
Anne Marie Kali, en Datter af Prof. Joh. Chr. Kali, have været den
første, der fik Legatet, men dette kan næppe være rigtigt, da hendes
Bryllup med Livlæge Urban Bruun Aaskow først stod i Aaret 1774.
Over hundrede Aar senere blev der fra norsk Side i en anonym Ar-
tikel i det norske Morgenbladet ’Vs 1908 anket over, at skønt Holberg
udtrykkelig havde bestemt, at Legatet skulde uddeles til en Jomfru,
»Dansk født. Det er at sige i Dannemark eller Norge«, var det ikke en
eneste Gang siden 1814 tilfaldet en norsk giftefærdig Jomfru. Den ano-
nyme Indsender vil vide, at der i 1861 var sket Henvendelse til den
norsk-svenske Gesandt i Kbh., men uden Resultat. 1872 skulde dog en
norsk Jomfru have været saa heldig at faa en Portion tildelt. Artiklen
slutter med en Henstilling om at faa Legatkapitalen delt mellem de to
Lande. I Berlingske Tidende
20
/s 1908 fremkom et anonymt Svar, hvis
Forfatter hævder, at Legatet ogsaa i 1890 og 1902 var kommet norsk-
fødte til Gode, og i Dannebrog samme Dag et ligeledes anonymt Svar,
der efter at have refereret den norske Artikel, gengiver et Interview
med Universitetets Rektor, der sympatiserer med det norske Syn paa
Sagen og stiller sig imødekommende overfor de norske berettigede Krav.
Holbergs Død.
I Aaret 1753 paatog Holberg sig trods sin Alder og Svagelighed at
foretage en Udvisnings-Rejse i de til Universitetet hørende Skove og
paa ’denne Rejse kom han udmattet og syg til Landsbyen Trønninge,
hvor han fandt gæstfri Modtagelse hos nogle Bønderfolk, hvem han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
